Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

120 BENJAMIN FRANKLIN ner Kong Georgs Navn, føjer han til: »Gud velsigne ham!« Saaledes stod oprindelig den Mand, der senere »frarev Tyrannerne Sceptret«, og saaledes stod oprindelig næsten hele Befolkningen i Kolonierne. Der skulde ti Aars Overgreb og Misregering til, før Kongetroskaben i Kolonierne fik sit Knæk, og Franklin var blandt dem, der sidst gav slip paa Tilliden til Kongen. Kolonialkrigen havde skaffet England Herredømmet over det fran- ske Kanada og sikret Kolonierne mod franske Angreb. Men den havde kostet England umaadelige Summer, og Regeringen nærede Planer om at lade Kolonierne bære deres Part af Krigsomkostningerne gen- nem et Skattepaalæg. Tilmed havde Selvstændighedsfølelsen hos Ko- lonisterne givet sig ret kraftige Udslag under Krigen, og Regeringen mente, at de trængte til at dukkes. Hidtil havde England nøjedes med at tage Fordel af Kolonierne ved forskellige Baand paa deres Handel og Industri, men nu planlagde den en Stempelskat. Saa mærkeligt traf det sammen, at Pennsylvanien sendte sin Agent ud for at faa Kolonien gjort til en kongelig styret Provins netop paa samme Tid, som de første Planer om Stempelskatten kom til offent- lig Kundskab. En Tillidserklæring mødt med en Udfordring. Thi Kolonierne, der saa hen til Kongen som deres retmæssige Herre, vilde ikke lade sig deres Love skrive af det engelske Parlament. Den Plan, som Franklin egentlig kom til London for at gennemføre, døde derfor ganske stille hen. Det blev tværtimod hans Opgave at forsvare sine Landsmænd mod Regeringens Overgreb. Stempelskatten kunde han ikke forhindre. »Vi kunde lige saa godt have prøvet paa at faa Solen til at lade være at gaa ned,« skri- ver han. Men forøvrigt mente han, at Loven ikke var saa slem, og han tænkte sig, at man vilde slaa sig til Ro med den ovre i Kolonierne, naar det ikke kunde være andet. Han anbefalede en af sine nære Ven- ner i Filadelfia til Embedet som Stempelforvalter i Byen, og han sendte selv et Parti Stempelpapir over til den Mand, der havde overtaget hans Boglade. — Men i Kolonierne vakte Stempelloven det voldsomste Røre. Befolkningen vedtog at undlade al Brug af stemplet Papir, og i Filadelfia stormede og ødelagde en Folkehob Stempelforvalterens Hus. Franklin blev lagt for Had af sine Modstandere i den lovgi- vende Forsamling og beskyldtes for at staa i Regeringens Sold. Og- saa hans Hus truedes med Overlast fra den ophidsede Mængde, og hans Hustru, som ikke vilde forlade Hjemmet, sad paa Vagt om Næt- terne med Geværet i Haanden. Da det først stod Franklin klart, at hans Landsmænd paa ingen Maade vilde finde sig i Loven, tog han resolut deres Parti og deltog energisk i Agitationen for at faa den taget tilbage.