Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

VIRKSOMHED I ENGLAND 121 Uvejret drev over for denne Gang. Den engelske Regering bøjede af og ophævede Stempelloven, mest fordi de engelske Forretnings- mænd jamrede sig højlydt over, at Kolonierne afbrød Handelsfor- bindelserne med dem. Ophævelsen af Loven blev fejret overalt i Ko- lonierne med store - Festligheder, hvor Kongens og Franklins Skaal blev drukket med Begejstring. I Filadelfia aflagde tre Hundrede Borgere det Løfte at klæde sig paa Kongens næste Fødselsdag i en fuldstændig Dragt af engelsk Fabrikat og skænke deres hjemmevæ- vede Tøj til de fattige. Det blev dog kun en Vaabenstilstand, ingen Fred. I Principet vilde Regeringen ikke opgive Retten til at beskatte Kolonierne. De vekslende Ministerier stillede sig mere og mere fjendtligt overfor dem. Der indførtes Told paa en lang Række Nødvendighedsartikler, og Toldpaalæg af den Art, som Kolonierne hidtil havde fundet sig i at bære, var dem nu utaalelige, fordi Pengene skulde anvendes til at lønne Guvernører og Dommere, der saaledes vilde blive afhængige af Regeringen. Befolkningen svarede med en eenstemmig Beslutning om helt at lade være med at bruge engelske Varer. Regeringen sendte Krigsskibe og Tropper til Boston, og det kom til Sammenstød mellem Soldaterne og Borgerne. I December 1773 fandt den bekendte Be- givenhed Sted — »Bostoner Aften-Teen« — da Bostons Borgere væl- tede alle de Tekasser i Vandet, som det ostindiske Selskabs Handels- skibe søgte at faa udladet. Den 5. September 1774 traadte den første amerikanske Kongres sammen i Filadelfia, og i April 1775 skete det første blodige Sammenstød mellem Kolonisterne og Regeringens Trop- per ved Lexington. Under hele denne Udvikling var Franklin virksom i London for Koloniernes Sag. Hans store Forbindelser med anset s og ledende Personligheder gav ham rig Lejlighed til en stærk personlig Agitation, og han paavirkede den offentlige Mening gennem fortrinlige, satiriske Avisartikler. Men hans Maal var langtfra Koloniernes Løsrivelse, han vilde skaffe dem gode og retfærdige Kaar inden for den engelske Stat. Sit største Haab satte han. til et Ministerskifte. Det var To- ryerne, der holdt paa Undertrykkelsespolitikken, og som var ved Ro- ret, medens Whiggerne, Oppositionen, fordømte Tvangsstyret. Lige til den sidste Tid af sit Ophold haabede han paa, at en konsekvent Afvisning af engelske Varer fra Koloniernes Side vilde sætte de engelske Handelskredse i en saadan Vanskelighed, at de fremtvang et Minister- skifte. Og længe bevarede lian sin Tillid til Kongen, Georg den III, uden at ville tro, at det var den svagtbegavede, stædige og herske- syge Konge, der stod bag ved den ufornuftige Kolonipolitik.