Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

VIRKSOMHED I ENGLAND 119 af de store Godsejere, Efterkommere af William Penn, der havde grund- lagt Kolonien. Den største Del af Koloniens Jord var i deres Hæn- der. De boede i London, stod Kolonisternes Interesser fjærnt og holdt strængt paa, at deres Jordegods ikke kunde beskattes. Kravet vai ubilligt, da de store Skattepaalæg væsentligst gik med til Forsva- ret — ogsaa af Godsejernes Jord — og i 1757 blev Franklin sendt til London som Agent for Pennsylvanien for at faa en Løsning paa Skattespørgsmaalet. Han blev i England i fem Aar, og det var fem herlige Aar for ham. Filadelfia var jo dog kun en lille By i Udkanten af Verden, London var et af Centrerne for evropæisk Aandsliv. Franklin færdedes her i en Kreds af aandfulde og dygtige Mænd, han kunde her finde Næring for de videnskabelige Interesser, der var ham de dyrebareste af alt. I sine Breve udtrykker han stadig sin Kærlighed til England og Be- undring for dets Befolkning, og han tænkte en Tid paa at tage Bolig i England for stedse, dersom han kunde formaa sin Hustru til at tage derover. Planen blev ikke til noget, men man forstaar, at han havde ondt ved at løsrive sig, og han blev da ogsaa i London hele to Aar, efter at hans Mission var endt og kronet med Held. Thi Regeringen afgjorde Stridsspørgsmaalet saaledes, at Godsejerne i det væsentligste maatte opgive deres Skattefrihedsret. Med dette smukke Resultat vendte han i Aaret 1762 hjem til Filadelfia, den lovgivende Forsam- ling skænkede ham en Hædersgave paa 50 000 Kr., og han tiltraadte igen sine offentlige Hverv. Men to Aar efter maatte han igen af Sted. Guvernøren søgte —- instrueret af de besejrede Godsejere — at fortolke Regeringens Af- gørelse, saa at de store Godser beskattedes paa en uretfærdig lem- fældig Maade. Hos de ledende Mænd i Pennsylvanien blev det Ønske stærkere og stærkere, at Kolonien maatte blive befriet for Afhængig- hedsforholdet til William Penns Arvinger og komme under direkte Styrelse af den engelske Krone som de andre Kolonier. For at op- naa dette sendte de i 1764 Franklin til London, der blev hans Opholds- sted i de følgende ti Aar, de mærkelige og indholdsrige Aar, som rum- mer de Begivenheder, der skilte England ved dets Kolonier i Ame- rika. Engang i de første Aar, hvor Franklin pg hans Venner var optaget af elektriske Studier, fandt en af dem paa at give sine loyale Følelser et videnskabeligt Udslag. Han lod lave et Billede af Kong Georg den II og indrettede det saaledes, at den, der prøvede paa at tage Kronen af Majestæten, fik et frygteligt elektrisk Stød. Franklin for- tæller om Kunststykket, der faldt ganske i hans Smag, og da han næv-