Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 124 BENJAMIN FRANKLIN grade sin kære Golfstrøm. Endnu større Strabadser ventede liam, da han kom i Land. Syg og svag maatte han til stor Modtagelsesfest i Nantes, og en uendelig Strøm af besøgende kom for at hilse paa ham. Rygtet fløj over Frankrig: Den berømte Dr. Franklin er kommet. Det blev Dagens store Sensation i Paris, og da han naaede dertil, blev han mødt med overstrømmende Begejstring. Hvert Skridt, han gjorde, hver Ting, han foretog sig, var almindeligt Samtaleemne. Enhver maatte have et Billede af ham, og i Løbet af kort Tid gengaves hans Træk i to Hundrede forskellige Buster, Medaljer og Smaabilleder til at bære i Ringe, Ure, Snustobaksdaaser o. s. v. De franske Filosoffer havde bragt det paa Moden at sværme for Na- turen og for Naturlighed i alle menneskelige Forhold. Man sværmede for det naturlige, men man udførte det ikke. Frankrig var Pudder- parykkernes, Fiskebensskørternes og den stive Etikettes Land frem- for noget andet. Filosofferne havde ogsaa lært Folket at sværme for Friheden og Menneskerettighederne. Men Landet sukkede stadig un- der et ubarmhjærtigt Overklassetyranni. Og nu stod der midt iblandt dem en Mand, et Mønstermenneske, en Virkeliggørelse af alle Filo- soffernes Idealer. Jævnt, næsten tarvelig klædt, med sit eget hvide Haar over Skuldrene, et Naturmenneske fra de fjærne Egne af Jor- den, som Franskmændene tænkte sig beboede af vilde Dyr og næsten lige saa vilde Mennesker. Og dog en lærd Mand, en Betvinger af Na- turen, værdig og nobel i sin Optræden og med et vittigt og rammende Svar paa alt, hvad en galant Franskmand kunde finde paa at sige til ham. Dernæst en Frihedens Forkæmper, en frygtløs Oprører mod al Tvang, en Prædikant for Menneskerettighederne. Det var jo, som om en Filosof fra Platos eller en Republikaner fra Fabius’ eller Catos Tid var vendt tilbage til Jorden. Al den Virak, der ødsledes paa Franklin, gik ham ikke til Hovedet, og i sine private Breve gjorde han Løjer med Franskmændenes Over- spændthed og Lyst til stærke Udtryk. Men Populariteten kom ham godt nok tilpas, den kunde jo kun støtte ham i hans Arbejde for at skaffe sine Landsmænd Frankrigs Hjælp. Paa Forhaand var Ud- sigterne gode. Frankrig, som havde mistet Kanada, tørstede efter Hævn over England. Lige fra Oprørets Begyndelse støttede den franske Regering hemmeligt Fristaterne med Vaaben og andre Krigsfornøden- heder. Men officielt holdt den sig endnu tilbage. Den vilde først se, om Rejsningen blev energisk gennemført, eller om den var en Opblus- sen, der vilde tabe sig. Denne Ventetid, der varede til Februar 1778, var en tung Tid for Franklin trods al den Smiger, der ombølgede ham. Arbejdet med at