Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

OPHOLD I FRANKRIG 125 skaffe Krigsfornødenheder over Havet, med at sælge de Priser, som de amerikanske Krydsere gjorde ved Evropas Kyster, med at admini- strere de mægtige Pengesummer, som gik ind og ud gennem Agenternes Hænder, var overvældende og oprivende. De tre Agenter, som Kon- gressen havde sendt til Frankrig, skulde være hinanden sideordnede. Følgen var en Række bitre Stridigheder mellem Franklins to Led- sagere med gensidige Beskyldninger for Forræderi og Underslæb. Heller ikke Franklin gik Ram forbi, men hans Rygte gik uplettet ud af Stri- den. Han indlod sig aldrig paa noget Selvforsvar. »Smudsige Stænk paa min Karakter,« skrev han engang, »lod jeg blive siddende, saa længe de var friske, for ikke at tvære dem ud ved at prøve paa at faa dem væk. Jeg holdt mig til den gængse Mening, at det gaar alt sam- men af, naar det bliver tørt.« — Kun een eneste Beskyldning havde i Virkeligheden noget paa sig — den, at han. ikke havde tilstrækkelig Orden i sine Sager. »Ordensdyden«, som allerede havde sin Plads i hans Ungdoms moralske Karakterbog, naaede han aldrig Fuldkommen- hed i. Til al den Uhygge, som disse Stridigheder skabte, kom Angsten for Fremtiden. Thi det saa ud, som om Koloniernes Kræfter var ved at svigte. Den amerikanske Milits var tapper, men uøvet og udisci- plineret. Washingtons Dygtighed og Energi kunde ikke standse Eng- lændernes Fremgang. Der var et Tidspunkt, hvor alt syntes tabt. Men saa lysnede det. To engelske Armeer skulde forene sig og trække Nettet sammen om Oprørerne, men Washington holdt i et glimrende Felttog den ene fast, til den anden blev overvældet og — 6000 Mand stærk — tvunget til Overgivelse ved Saratoga. Den 3. December 1777 blev en Mindedag for Franklin. De tre amerikanske Afsendinge var sammen i hans Bolig nær Paris. Der kom en Vogn, som bragte en ung Mand, Austin, der var sendt som Kongressens Kurer til Frankrig paa et hurtigsejlende Skib. De ilede alle ud for at høre, hvad nyt han bragte. Rygtet havde sagt, at Filadelfia var erobret, og man frygtede, at det talte sandt. »E r Filadelfia virkelig taget?« spurgte Franklin straks. »Ja,« svarede Austin. Den gamle Forsker knugede sine Hænder og vaklede tilbage mod Huset. »Men jeg har større Nyheder end den,« sagde Austin, »General Bur- goyne og hele hans Armé er Krigsfanger!« — Austin fortæller, at lange Tider efter kunde Franklin sidde grublende og drømmende og saa pludselig bryde ud: »Aa, Mr. Austin, De har bragt os herlige Nyheder!«