Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

MV —> V U SA kO V— k * C 138 ROBERT FULTON overbevise sig selv om, at han handlede ud fra patriotiske og vidt- skuende menneskekærlige Motiver. Efter at han uden at finde Øre havde fremsat sine Idéer om Han- delens og Søfartens Frihed for den franske Regering, indsaa han, at De forenede Staters kraftige Vækst snart vilde tvinge dem til at skabe sig et Søværn og maaske anskaffe sig en Krigsflaade efter evropæisk Mønster. »Da jeg havde set dette, satte jeg alt ind paa at finde Mid- ler til at ødelægge disse Krigsmaskiner, jeg søgte en Metode, der kunde umuliggøre det gamle Krigssystem for en. hvilkensomhelst Nation og derigennem tvinge Regeringerne til at bygge paa saa naturlige men- neskelige Principper som Opdragelse, Industri og fri Vareomsætningx< Ud fra saadanne Betragtninger mente Fulton at være berettiget til, uden Hensyn til hvem det i Øjeblikket kom til Gode, at gøre hvad han kunde for at faa udviklet og prøvet sine Krigsmaskiner, der i det lange Løb vilde fremme Menneskehedens Vel og ikke mindst hans Landsmænds. Ved sin Overgang til England nævnede han dog ogsaa sin Uvilje mod Napoleons Færd som en Aarsag til sin Handlemaade. Det er dog rimeligt, at han har følt sig nok saa tilfreds med sit Ar- bejde for denne Sag, da han senere fortsatte det i sit Fædreland. Hvor meget der kunde være kommet ud af det, om Lejligheden havde været gunstig, og han havde fundet endnu mere Støtte end den, der blev ham til Del, er ikke godt at sige; men han selv var meget sangvinsk med Hensyn til, hvad der kunde opnaas, og efter hvert nyt Uheld fandt han stadig en Forklaring paa, hvorfor det ikke var gaaet efter Forventning. Hvad Dampsejladsen angaar, da kom den straks efter »Clermont«s vellykkede Prøvefarter i 1807 ind i en praktisk og økonomisk frugt- bringende Gænge, og der byggedes i de følgende Aar den ene ny Dam- per efter den anden. Men Fulton og Livingston fik dog ikke Lov i Fred at forfølge deres Sejr. Der blev gjort Forsøg paa at beskadige eller ødelægge »Clermont«, saa at Lovgivningsmagten fandt Anledning til at udstede særlige Lov- regler til dens Beskyttelse. Desuden var der flere, som søgte at om- gaa Monopolet, saa Fulton og Livingston maatte føre kostbare Pro- cesser for at forsvare deres Rettigheder. Herved og ved Tab af for- skellig Art blev Fultons økonomiske Stilling ret utryg. I hvert Fald siger en af hans Venner C. D. Colden i en Livsskildring af ham, for- fattet kort efter hans Død: »Hvis de Rettigheder, Staten New York har givet ham, ikke bliver slaaet klarere fast, vil hans Børns eneste Arv blive den Gæld, deres Fader har paadraget sig i det Arbejde, som