Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

VIRKSOMHED I EVROPA 137 at bringe ham frem. Men medens mange lod sig rive med af hans Iver og Fremstillingsevne — deriblandt Opfinderen Lord Stanhope — var der andre, som saa med megen. Uvilje paa hans Færd. John Rennie (se S. 158) havde saaledes en meget daarlig Mening om Fulton og betragtede ham som en Mand, der snyltede paa andres Opfindelser. I et Brev fra 1817 skriver han saaledes: »Jeg anser Fulton, som jeg har kendt personlig, for at være en Mand af meget middelmaadig Dygtighed, men i Besiddelse af stor Selvtillid og Frækhed.« Fultons Egenskaber og Fremtræden har dog rimeligvis ligget Rennies Natur for fjærnt til, at han kunde fælde en retfærdig Dom over Manden. I 1797 tog Fulton til Paris for at virke for sine Kanalplaner. Her sluttede han Venskab med en Amerikaner Joel Barlow, i hvis Hus han boede i en Aarrække. Sammen med denne udførte han et Pa- norama, som blev fremvist i Paris og bragte gode Indtægter. Det var ogsaa sammen med Barlow, han begyndte sine Forsøg med Appa- rater til »Undervandskrig<<. Efter at han i nogle Aar havde arbejdet med denne Sag og udført flere lovende Forsøg med Torpedoer og Undervandsbaade. lod han sig, da den franske Militærledelse tabte Interessen for Sagen, bevæge til at tage tilbage til England og stille sig i dette Lands Tjeneste. Forinden var lian i Paris kommet i For- bindelse med den amerikanske Udsending Robert Livingston, som tidligere i Amerika havde faaet et Monopol paa Dampsejlads i Sta- ten New York, men forgæves havde forsøgt at føre sine Planer ud i det praktiske Liv. Fulton, der ogsaa selv tidligere havde interesseret sig for Dampsejlads, var netop Manden for ham. Fulton byggede for Livingstons og sine egne Penge en Dampbaad, som med gunstigt Resultat blev prøvet paa Seinen 1803. Senere ægtede Fulton Living- stons Datter, og efter at Livingston havde faaet det omtalte Monopol fornyet og Fulton i 1806 var vendt tilbage til Amerika, vandt han her i 1807 den afgørende Sejr for Dampsejladsen ved sit berømte Damp- skib »Clermont«, der var udrustet med en Maskine ffa Firmaet Boul- ton og Watt. Saa vel Udviklingen af denne Sag som Forsøgene med Miner, Tor- pedoer og Undervandsbaade er imidlertid omtalt i Opfindelsernes Bog, hvorfor her kun skal anføres nogle Oplysninger af mere person- lig Art. Man kunde synes, at den Omstændighed, at Fulton først tilbyder Franskmændene at lære dem at sprænge de engelske Skibe i Luften og derefter gaar til England for at lære Marineledelsen her at anvende de samme Kunster over for de franske Skibe, kaster en Skygge over hans Karakter. Han havde imidlertid ingen Vanskelighed ved at