Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BRINDLEYS LÆRETID 143 af de beskadigede Maskindele, og lier kom lian i Samtale med Møllens Bestyrer, James Milner. Denne blev forbavset over den 19aarige Lærlings forstandige Bemærkninger om Brandens Aarsager og Midler til at forhindre Gentagelse. Han syntes saa godt om Brindley, at han bad Bennett om. at faa ham til at reparere visse Dele af Mølleværket. Bennett gik kun modstræbende ind paa at overlade sin »Kludderhas af en Læredreng« disse Ting; men til Mesterens Forbavselse og Sven- denes Ærgrelse lykkedes det Brindley at udføre sin Del af Arbejdet tilfredsstillende. »Jeg kan endnu huske,« sagde Brindley senere, »den Glæde, jeg følte, da mit Arbejde var færdigt; men jeg kunde ikke for- staa, hvorfor min Mester og de andre Arbejdere, i Stedet for at finde Behag i det, syntes at være utilfredse med Indsættelsen af hvert nyt Stykke paa dets Plads.« Fuldendelsen af hele Arbejdet blev fejret i Kroen, og da Drikken havde gjort sin Virkning, begyndte Svendene at sige Vittigheder om Læredrengen og hans Arbejde. Milner, der blev ærgerlig over disse lavsindede og dumme Stiklerier mod den flinke unge Mand, sagde da: »Jeg vil vædde en Gallon af det bedste 01 paa, at inden den Fyrs Lære- tid er ude, vil han være en dygtigere Arbejder end nogen her — Me- ster eller Svend.« Denne Udtalelse faldt naturligvis ikke i Folkenes Smag, og Brindley maatte døje meget for den i den følgende Tid. Men den havde alligevel gjort sin gode Virkning. Trods al Modstræ- ben fra Svendenes Side havde den bragt deres gamle overlegne Dom om Læredrengen til at vakle, og for Brindley selv blev den en kraftig Spore til ny Fremgang, idet den gav hans bestandig nedkuede Selv- følelse og Arbejdsglæde en haardt tiltrængt Næring. Hvad der boede i ham, kom stadig tydeligere frem, og det blev mere og mere almindeligt, at Møllere og andre, som skulde have et eller andet Arbejde udført, bad Bennett om at faa den unge Mand, der hedder »Brindley. Bennett kunde aldeles ikke begribe, hvorledes dette var gaaet til, og en Dag spurgte Mesteren sin Lærling, hvorfra han dog havde faaet sit Kendskab fra til Mølleværker — Bennett vidste aabenbart sig selv fri. Brindley kunde ikke svare andet, end at det var kommet »af sig selv«. Sandheden var vel den, at Brindley havde arbejdet med sit Hoved saa vel som med sine Hænder. Hans Me- ster havde forsømt at lære ham, hvorledes Arbejdet skulde udføres; saa maatte han selv tænke over, hvorledes det kunde udføres, og fandt da, navnlig med Hensyn til Vandkraftens Udnyttelse, paa mange Forbedringer. Og da han ikke vidste, hvor lidt man kunde nøjes med at gøre ved Tingene, gjorde han Arbejdet saa grundigt og omhygge- ligt, at Mesteren for en Gangs Skyld maatte give ham lidt Belæring.