Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

142 ENGELSKE INGENIØRER FØR JÆRNBANERNES TID Mesteren var vel i og for sig interesseret i, at Lærlingen hurtigt lærte saa meget, at han kunde gøre virkelig Nytte med sit Arbejde; men hele Metoden var ikke anlagt paa at skabe hurtig Fremgang. En stor Del af Lærlingens Tid gik i de første Aar med Arbejde, der slet ikke havde noget med selve Haandværket at gøre, f. Eks. at hente 01 til Svendene; Brindley maatte løbe meget i dette Ærinde, da Ben- nets Svende efter Mesterens Eksempel tog godt for sig af de vaade Varer. Prøvede Brindley ved at spørge Svendene at faa Besked om Ting, der vedrørte Haandværket, blev han i Reglen haanlig afvist. Drengen havde jo faaet sine Øjne for at bruge dem, saa at lian ikke behøvede at komme med dumme Spørgsmaal. Heller ikke fik han lange Forklaringer om det Arbejde, han blev sat til; Lærdommen kom bag efter derved, at der vankede Skældud eller Knubs, naar han havde baaret sig galt ad. Brindley fik særlig rig Lejlighed til at lære paa denne Maade. Det skete ofte, at han var alene paa Værkstedet, fordi Svendene var ude paa Arbejde og Mesteren sad paa Kroen. Naar der saa kom Folk, som nødvendigvis skulde have et eller andet repareret, tog Læredren- gen uden videre fat og gjorde det saa godt han kunde. Naturligvis var det ofte rent galt, og naar Svendene kom hjem og saa deres Værk- tøj ilde medtaget og Træet forhugget, var der til den unge Fyr i en god Mening, og til Mesteren beklagede de sig over denne skrække- lige Klodsmajor, som blot duede til at ødelægge det gode Træ. En Dag havde han vovet sig i Lag med den Opgave at sætte Eger i et Hjul, og han arbejdede med en saadan Iver, at det ganske undgik hans Op- mærksomhed, at han havde vendt dem allesammen forkert, hvad der naturligvis kaldte et Væld af Latter og en Strøm af Skældsord ned over hans Hoved. Kort Tid efter var han i flere Dage overladt til sig selv og udførte i disse Dage et Stykke Hjulmagerarbejde, som vel var ret almindeligt, men som ingen nogensinde havde givet ham Anvis- ninger om. Da Mester endelig kom tilbage, og saa Resultatet af Lær- drengens Anstrængelser, blev han saa forbitret, at han truede med at annulere Lærekontrakten og sende Brindley tilbage til Markarbejdet, som var det eneste, han duede til. Efter at Brindley i Løbet af et Par Aar havde begaaet flere Dum- heder end mange andre i den hele Læretid, havde han ogsaa lært mere end nogen anden Lærling. Men det var endnu ikke gaaet op for Me- ster og Svende, at han var andet end en dum Læredreng. Den stak- kels Askepot skulde imidlertid snart faa Oprejsning. Der havde været Ild i en Mølle, og Bennett skulde reparere Ma- skineriet. Brindley blev sendt hen paa Møllen for at fjærne nogle