Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

GIFTERMAAL 165 paa rette Maade, og i Begyndelsen, inden Stephenson fik den fornødne Øvelse, maatte han døje meget fra vrede Minearbejdere. Der var navnlig én Mand, en frygtet Slagsbroder Ned Nelson, som ved enhver Lejlighed væltede sig over ham, saa at George tilsidst til Skræk for sine Venner besluttede sig til at udfordre ham til Næve- kamp. George havde ingen Øvelse i at slaas paa denne Maade; men han havde gode Kræfter, som han havde opøvet ved allehaande Legems- øvelser, som Hammerslag, Vægtløftning o. a., og da han og den drevne Slagsbroder mødtes, blev det mod alles Forventning denne sidste, der maatte bukke under for den kraftige og behændige unge Mand. Under Nattetjenesten ved Hejsemaskinen var der lange Hvile- tider, og disse benyttede Stephenson til at tjene en Ekstraskilling ved at reparere Fodtøj for sine Kammerater. Han dristede sig ogsaa til at forsaale et Par Damesko, nemlig til Fanny Henderson, Tjenestepi- gen hos den Familie, hvor han logerede, og det blev, som han selv med Stolthed udtalte til en Ven, der fik Lov at se dem, et fænomenalt godt Stykke Arbejde. Ejerinden synes ogsaa at have været tilfreds med Skoene; i hvert Fald indvilgede hun i at gifte sig med den, der havde udført Arbejdet. I Aaret 1801 førte den 2I-aarige Mand sin Fanny ind i en lille Lej- lighed i et Hus i Landsbyen Willington Quay ved Tynefloden, hvor han havde faaet en Plads som Bremser. Fra sin Faders Bolig red George efter Tidens Skik med Fanny bag paa Hesten og ledsaget af Brudesvend med Brudepige paa en anden Hest den lange Vej — hele tyve Kilometer — til sit nye Hjem. Dette var beskedent, men net udstyret for de Penge, Stephenson ved sit Ekstraarbejde havde sparet sig sammen. Store Summer drejede det sig ganske vist ikke om; da han var naaet til den første Guinea (ca. 19 Kr.), sagde han til en Ven: »Nu er jeg en rig Mand.« Han blev efter sit Giftermaal ved med at paatage sig Ekstraar- bejde af forskellig Art. Fra at lappe Sko gik lian over til at lave dem, og han opnaaede tillige stor Færdighed i at lave Læster. Da der en Gang havde været en lille Ildløs i hans Hus, hvorved hans Stueur var blevet fyldt af Sod og Vand, skilte han det ad, rensede det og satte det gammen paany; herved erhvervede han saa meget Kendskab til et Urs indre Bygning, at han. derefter paatog sig at reparere Ure og snart opnaaede stor Berømmelse som Urdoktor. De Ure, han havde at gøre med, var dog næppe af fineste Konstruktion. Hans Søn Robert, der blev født i Aaret 1803, liar senere som et Træk fra Faderens Ur- magervirksomhed fortalt, at han en Aften efter at have set lidt paa