Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

166 GEORGE STEPHENSON et Ur, der var bragt til Reparation, sagde: »Sæt det ind i Ovnen Ro- bert og lad det staa der et Kvarterstid eller saa.« Da det blev taget ud igen, gik det helt godt; det var nemlig gaaet i Staa, fordi Værket var fuldt af 01 je, som var størknet i Kulden. Han begrænsede dog ikke sin Virksomhed til Smaareparationer, men indlod sig f. Eks. end- ogsaa paa saadanne Ting som at forsyne et almindeligt Ur med Vække- indretning. Det var i det hele taget de mest forskelligartede Ting, han i Tidens Løb gav sig af med. Han kom saaledes delvis ind paa Skrædderhaandværket og tilskar Grubearbejdernes Tøj, saa at deres Koner kunde sy det; endnu langt ned i Tiden eksisterede der i de Egne, hvor han havde virket, Klæder, som var syet efter »Geordy Stewie’s Snit.« Han vandt ogsaa Husmødrenes Beundring ved at lære dem at sætte Stegespiddet i Forbindelse med Vuggen, saa at Barnet vuggecles samtidig med, at Spiddet drejedes. Medens han boede ved Willington Quay, fik han ikke sjældent Besøg af en ung Mand,’ William Fairbairn, der arbejdede som Maskinistlærling i Nærheden. Det kunde saa ske, at "William paatog sig at passe George’s Maskine, medens denne gik til Floden for at tjene lidt ved at losse Skibe. Af de to Venner, som saaledes hjalpes ad, blev den ene, som vi ved, Jærnbanekørslens Grundlægger, den anden én af Banebryderne for Jærnskibsbygningen. Men under George Stephensons tilsyneladende beskedne Syslen med alskens Haandværk hvilede hans Ærgerrighed ingenlunde. Han havde endog sat sig det allerhøjeste Maal, en Mekaniker kunde stræbe efter, nemlig Fremstillingen af et Perpetuum mobile. Muligvis havde han i en berømt Bog, »History of Inventions«, læst om forskellige Pla- ner i denne Retning. I hvert Fald kom han ind paa den almindeligste Metode, der bestaar i, at man søger at indrette et Hjul saaledes, at dets ene Side stadig faar Overvægt. Han anbragte i dette Øjemed i Periferien af et Træhjul Glas med Kviksølv paa en saadan Maade, at de paa et vist Punkt under Omdrejningerne udtømte deres Indhold i de Glas, der var længere nede. I en ældre Alder beklagede Stephenson, at han i sin Uvidenhed havde spildt saa megen Tid paa en umulig Op- gave. Nogle Aar efter sit Giftermaal tog Stephenson mod en Plads som Bremser ved West Moor Kulminerne i Nærheden af Landsbyen Kil- lingwortli en halv Snes Kilometer' Nord for Newcastle. Han havde ikke været længe i den ny Plads, da hans Hustru døde, efter at have født en lille Pige, der kun overlevede Moderen et Par Maaneder. Det var et haardt Slag for Stephenson at miste sin Hustru, med hvem han