Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

STEPHENSONS FØRSTE LOKOMOTIVER 175 Stephenson tog hyppig til Wylam for at se, hvorledes det gik med Lokomotivet, og han indsaa hurtigt, at der tiltrængtes store Forbed- ringer i Konstruktionen. Det lykkedes ham at faa Lov af sit Minesel- skabs Bestyrelse til at forsøge at bygge en »Røremaskine«. Selskabets Værksteder var naturligvis ikke det bedste Sted for saadant Arbejde hverken hvad Værktøj eller Folk angik. Stephensons vigtigste Med- hjælper var en Grovsmed; men han fik dog Røremaskinen fuldført, og den 25. Juli blev »Blücher«, som det nye Lokomotiv blev kaldt, prøvet paa en. Skinnevej ved Killing worth. Det kunde trække meget godt, men arbejdede under stærke Stød og Rystelser, gjorde et slemt Spektakel og kunde ikke gaa med større Fart end 6—7 Kilometer i Timen. En Beregning af de økonomiske Resultater stillede det meget tvivlsomt, om Dampdrift vilde kunne konkurrere med Hestedrift. Resultatet forbedredes dog betydeligt, da Stephenson fandt paa at slippe Dampen ud i Skorstenen i Stedet for i fri Luft. Muligvis har han derved blot, ligesom Trevithick før ham, villet forhindre at den udstrømmende Damp voldte Ulykker; men han opdagede i alt Fald snart, at Trækken derved blev meget livligere. Stephenson fik nu Lov at konstruere et nyt Lokomotiv. I denne undgik han at anbringe Tandhjulstransmissioner mellem Maskine og Drivhjul, hvad der i det forrige havde voldt store Ulemper. I Stedet forbandt han hver af de to Cylindre direkte med sit Par af de fire Hjul ved leddede Stangforbindelser, som det ses af omstaaende Figur. For at forhindre at Stød og Rystelser blev skæbnesvangre for Lokomo- tivet, maatte han sørge for en meget fri Bevægelighed i Ledforbindel- serne. De to Hjulpar blev, som det ses, koblet sammen med en Stang. Det nye Lokomotiv, der udførtes i 1815, viste sig betydelig bedre end det forrige, og de følgende Aar udviklede Stephenson Lokomotivet videre. Skønt han ikke konstruerede det første praktisk brugbare Lo- komotiv, og skønt han maa dele Æren for dets videre Udvikling med andre, er det dog ikke helt med Urette, at man betegner ham som Lokomotivets Opfinder, thi det var ham, der gennem praktisk Sammen- stilling af talrige, af ham selv og andre opfundne Enkeltindretninger, skabte Grundtypen for det moderne Lokomotiv. Men med omtrent lige saa stor Ret kunde man kalde ham selve Jærnbanernes Opfinder; thi naar det lykkedes ham at føre sin Sag igen- nem beror det i høj Grad paa, at han ikke nøjedes med at udvikle Røre- maskinen, men lagde fuldt saa megen Vægt paa at bane den en god Kørevej. Han indsaa tidlig, at Maskinen og Vejen hørte sammen som »Mand og Kone«.