Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 176 GEORGE STEPHENSOX Da hans Venner i 1818 opfordrede ham til at forsøge at bygge Damp- vogne for almindelig Veje, afviste han denne Tanke. Det var Ujævn- hederne i de gammeldags Skinneveje, der voldte Dampkørslen her de værste Bryderier, idet Lokomotiverne blev haardt medtaget af de uundgaaelige Stød og Rystelser. Hvorledes skulde det saa vel gaa, hvis man vilde udsætte Røremaskinerne for Virkningerne af de langt større Ujævnheder paa ikke skinnelagte Veje? Ved en Række Forsøg, hvor- ved han anvendte en af ham selv konstrueret Kraftmaaler, viste han Et af Stephensons første Lokomotiver. til en Kørema- de almindelige stejle Bakker, da tidlig til at endvidere, at Gnidnings- modstanden paa en god og helt vandret Skinnestræk- ning var ringe mod den Tyngdekraftsmodstand, der skulde overvindes ved Kør- sel paa en selv ret ubetyde- ligt opskraanende Skinne- vej . Hvor uforholdsmæssig store Krav vilde der da ikke blive stillet skine paa Landevej es Det kom staa for denne praktiske Mand som en af Hovedbe- tingelserne for Dampkørs- lens Fremme, at der tilveje- bragtes Veje med stærke og omhyggeligt udførte Skinnestrænge og med de mindst mulige Hæld- ninger. Hellere maatte man gaa lange Omveje uden om Bakker eller ofre store Summer paa at gennembryde dem, end lægge Vejen op over dem. Dette Princip, der minder noget om Brindlys for Kanalbygning, holdt han fast ved gennem Aarene, og det blev af største Betydning for Jærnbanevæsenets Udvikling; men foreløbig blev det snarest en Hindring for Dampkørslens Udbredelse. Adskil- lige Mineejere kunde nok have Lyst til at faa et Lokomotiv til at trække deres Kul; men de var ikke villige til at ofre mange Penge paa Omdannelser af Skinneveje. Til Trods for de gode Resultater, der efter- haanden opnaaedes ved Killing worth, blev man derfor andetsteds ved at bruge de gamle Metoder, og da Killingworth laa i en afsides Egn langt fra London, Centret for Englands videnskabelige og praktiske