Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

STEPHENSON SOM BANEBYGGER 177 Liv, forblev det Arbejde, Stephenson havde gjort i det hele taget meget ubemærket. Udsigterne til at bringe Dampkørslen i almindelig Brug syntes længe saa ringe, at Stephenson igen en Tid tænkte paa at udvandre til Amerika, hvor han bl. a. haabede at kunne tage Del i Dampsejlad- sens Udvikling. Imidlertid fik han i 1819 Anmodning fra Hetton Kulmine i Grev- skabet Durham om at indrette en længere Dampjærnbane. Egnens bakkede Karakter og den beskedne Sum, der var til Raadighed, hin- drede dog en Gennemførelse af hans Principper. Han maatte lade Bane- linjen bestaa, dels af Strækninger med ret stærk Hældning (Skraa- planer), hvor de fyldte Vogne trak de tomme til Vejrs eller haledes op af faststaaende Dampmaskiner, dels af omtrent vandrette Stræk- ninger, hvor det lod sig gøre at anvende Lokomotiver. Da Hetton Banen aabnedes i November 1822 havde Stephenson allerede paabegyndt Udførelsen af et større Foretagende, nemlig en Jærnbane fra Darlington til Havnebyen Stockton. Dette Foretagende var planlagt af en energisk og fremsynet Mand Edward Pease, der havde faaet Øje for de store Fordele, en Sporvej havde fremfor en almindelig Vej, ikke blot for Kulminer, men for Transport af Gods og Personer i det hele taget. Nogen Tid inden han i Foraaret 1821 fik Parlaments- bevilling til Planens Udførelse, kom der en Dag to Mænd til hans Hus i Dailington for at tale med ham. Den ene forestillede sig selv som Nicholas Wood Inspektør ved Killingworth, og sin Ledsager som George Stephenson, Maskinmester sammesteds. Denne sidste forespurgte, om han ikke kunde blive anvendt ved Udførelsen af den paatænkte Bane- linje. Mr. Pease syntes godt om denne beskedne Mand, der talte en udpræget Northumberland Dialekt og slet ikke gav sig Mine af at være andet end en almindelig Maskinmester. I Samtalens Løb fremhævede han. stærkt Fordelene ved at udføre Linjen paa en rigtig Skinnevej, indrettet alenefor Vogne, hvis Hjul havde Styrekranse, i Stedet for som Pease havde tænkt at indrette den blot som en Sporvej for almindelige Køretøjer. Stephenson gik imidlertid endnu videre, idet han foreslog at anvende Lokomotiver i Stedet for Heste, og det fandt Pease dog lidt for radikalt; han var tilfreds med, at en Hest paa en Skinne vej kunde trække 10 Gange saa meget som paa en almindelig Vej. Men Stephenson, hæv- dede, at hans Lokomotiver i Killingworth kunde trække som 50 Heste, og at saadanne Køremaskiner vilde fortrænge Hestene fra Skinne- veje. »Kom over og se, hvad min Maskine kan udrette,« sagde Stephen- son, da Pease stadig stillede sig tvivlende, »at se er at tro, Sir.« Opfindernes Liv. I. i?