Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 178 GEORGE STEPHENSON Nogen Tid efter denne Forhandling ankom der til Killingworth, en Rytter med et Brev til »Velbaarne Hr. Ingeniør Stephenson«. Han spurgte forgæves efter, hvor denne Mand boede; tilsi (1st var der dog en, der sagde: »Det skulde vel ikke være Geordie, Maskinmesteren?« Brevet kom saa i de rette Hænder; det indeholdt en Opfordring til Stephenson fra Mr. Pease og hans Medledere af Baneforetagendet til at overtage Projekteringen, af Banelinjen. Snart efter blev ogsaa Ud- førelsen betroet ham; men lians Lokomotivplaner fandt stadig kun uvillige Øren. Tilsidst tog Pease dog til Killing worth for at undersøge Sagen, og fra den Dag blev han. en Tilhænger af det nye Transport- middel. Han anbefalede ikke blot, at det i alt Fald delvis skulde an- vendes paa Darlington-Banen, men gik endogsaa i 1823 i Kompagni med Stephenson om Oprettelsen af en Lokomotivfabrik i Newcastle, idet Stephenson indskød de 1000 Pund Sterling, han havde faaet som Hædersgave for Sikkerhedslampen, Pease og en Ven af ham indskød andre 1000 Pund. Ved Anlæggelsen saavel af Banelinjen som Fabrikken fik Stephen- son Hjælp af sin Søn. Denne havde en Tid været i Lære hos Nicholas Wood ved Kulminerne, og derefter havde Faderen ladet haiii studere et halvt Aar ved Universitetet i Edinburgh. Her stenograferede han alle de Forelæsninger, han hørte og renskrev dem om Aftenen for senere at kunne gøre sin Fader delagtig i Universitetslærdommen. Inden Darlington-Banen var færdig, modtog Robert et Tilbud om en 3-aarig Ansættelse ved et engelsk Mineselskabs Sølvminer i Syd- amerika. Den Tid, han tilbragte der, gav ham mange Besværligheder og Skuffelser, og for Faderen var det meget vanskeligt at undvære ham netop i disse Aar. Andetsteds er der fortalt om hans Møde med Tre- vithick i Sydamerika og om deres Stranding under Tilbagerejsen. Det skal her nævnes, at George Stephenson allerede i 1820 havde giftet sig paany med Elizabeth Hindmarsh, en Datter af en Land- mand. Efterhaanden. som hans Virksomhed antog et større Omfang, kom han i nærmere Forbindelse med Mænd af de dannede og velstillede Klasser; men han bevarede stadig sit jævne og ligefremme Væsen og søgte aldrig at skjule, at han var udgaaet fra Arbejderklassen. Under sine Besøg i Peases Familie kunde han f. Eks. tage Naalen i Haand og vise Døtrene, hvorledes de skulde sy Knaphuller; det var han dreven i, fortalte han, fra den Tid, da han sad ved sin Hejsemaskine og syede Tøj for Minearbejderne. Med Pease drøftede han alle Enkeltheder ved Baneanlægget, og