Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
STEPHENSON SOM BANEBYGGER 179 han talte stadig for at gøre det saa solidt og fuldkomment som muligt. Der var bl. a. Tale om at anvende en Slags Støbej ærnsskinner, hvor- paa han nogle Aar i Forvejen havde taget Patent; men da Lederne spurgte om lians Mening herom, svarede han: »Det vilde bringe 10 000 Kr. i min Lomme, om vi indførte mine Patentskinner; men hvis De vil lytte til mit Raad, skal der paa en Bane som denne ikke lægges en eneste Støbejærnsskinne; de vil ikke holde ret længe, og der vil voldes endeløse Udgifter ved Reparationer og Forsinkelser i Driften«. Af Hen- syn til de store Omkostninger tog man dog kun Smedej ærnsskinner til Halvdelen af Banestrækningen. En af Medhjælperne ved Baneanlægget, John Dixon, fortæller, at George Stephenson ved en særlig Lejlighed trakterede ham og Robert med en Flaske Vin og holdt en lille Tale for Jærnbanens Fremtid. »Jeg tror,« sagde han, »at I vil opleve den Dag, da Jærnbanen vil overfløje næsten alle andre Samfærdselsmidler i dette Land, da Posten vil blive ført af Sted med Jærnbanen, og Banelinjerne vil blive Kongens og alle hans Undersaatters Landeveje. Den Tid kommer, da det vil blive billi- gere for en Arbejdsmand at tage med Toget end at rejse til Fods. Jeg ved, at der endnu er store, næsten uovervindelige Vanskeligheder at bekæmpe, men hvad jeg her har sagt, vil ske. Jeg vilde blot ønske, jeg selv kunde naa at opleve de Tider, men det tør jeg næppe haabe, da jeg ved, hvor langsomt Fremskridtet baner sig Vej, og naar jeg betænker de Vanskeligheder, jeg har haft med at faa Lokomotivet saa vidt an- erkendt til Trods for mine ti Aars Erfaring fra Killingworth.« Fremgangen skulde dog blive hurtigere, end Stephenson ventede. Darlington-Banen, som toges i Drift 1825 med en Blanding af Damp- kørsel og Hestekørsel, fik hurtigt en Trafik, der overgik alle Forvent- ninger, og i de følgende Aar førte Stephenson sin Sag frem til en af- gørende Sejr ved den heldige Gennemførelse af Manchester-Liverpool Baneanlægget og Indførelsen af Dampkørsel med Lokomotiver paa denne Linje. I »Opfindelsernes Bog« er der fortalt om den haardnakkede Mod- stand, dette Projekt mødte, om de Vanskeligheder, Naturforholdene og da særlig Mosen Chatt Moss forvoldte, og om den berømte Lokomo- tivkonkurrence ved Rainhill i Oktober 1829, hvorved Stephensons Lokomotiv »Raketten« tog Prisen hjem, og Planerne om at drive To- gene ved Tovtræk fra faste Dampmaskiner i Stedet for ved Lokomo- tiver fik Dødsstødet. Her skal imidlertid fremdrages nogle Træk af mere personlig Ka- rakter fra denne verdenshistoriske Kamp hvori Maskinmesteren fra Killingworth sejrede over Englands højeste Sagkundskab. 12*