Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ORGANISERING AF BANEDRIFTEN 187 stillet sig køligt og uvilligt overfor ham, var nu ivrige efter at vinde hans Venskab. Selv kom han sine tidligere Modstandere venligt i Møde og gemte ikke paa den gamle Bitterhed, om han nok af og til kunde ironi- sere lidt over Forskellen mellem »Solskinsvenner« og »Uvejrsvenner«. Efter Sejren. Efter at Lokomotivslaget var vundet, Baneanlægget fuldført og den regelmæssige Drift begyndt i September 1830, var Stephensons Arbejde med Manchesterbanen langt fra afsluttet. Han fik i den føl- gende Tid nok at gøre med den nærmere Udformning af Driften. Den Persontrafik, som opstod paa den nye Bane, overgik alle Forventnin- ger, og Skinnevejen var ikke beregnet til at opfylde de Krav, som den stærke Tratik med hurtige Persontog, stillede til den. Det blev nødven- digt at ændre og forstærke »Overbygningen«, der maatte organiseres et regelmæssigt Tilsyn og Udbedringsarbejde; Personvognene, der op- rindelig nærmest var Postvogne sat paa Jærnbanehjul, maatte om- dannes fuldstændig; der maatte indføres forbedrede Bremseindretnin- ger og virksommere Smøremetoder; og der maatte udvikles et Signali- seringssystem. Det Arbejde, Stephenson satte ind paa disse Ting, var en tredje Side af hans Virksomhed som Jærnbanevæsenets Grundlæg- ger — en Side som næppe bør regnes ringere end Lokomotivets og Banelinjens Udvikling. Samtidig hermed fik Stephenson mer eller mindre at gøre med en stor Del af de mange ny Baneanlæg, som blev projekterede og paabegyndte i de følgende Aar. Endda fik han Tid til at grundlægge en Kulmine- virksomhed ved Banelinjen Swannington-Leicester paa et Sted, hvor hans kyndige Blik saa, at baade de geologiske og økonomiske Betin- gelser for en saadan Virksomhed i rigt Maal var til Stede. Andre havde før ham forsøgt at føre Skakter ned i samme Egn, men opgivet Ar- bejdet, da de i betydelig Dybde traf paa en Stenart, som ikke plejede at træffes i Forbindelse med Kullejer. Stephenson holdt sig imidlertid til sit Valgsprog: »Hold ud« og lod paa Trods af kloge Folks Raad Skakt- sænkningen fortsættes, og da han var naaet blot 6 -7 Meter dybere ned, fik han Lønnen for sin Stædighed, idet han under Stenlaget traf paa de ventede Stenkulslag. Snart efter kunde det Selskab, han havde dannet til Planens Gennemførelse, aabne Driften efter en stor Maale- stok, og ved Hjælp af Banen forsyne Leicester med Kul til billigere Priser. Den aarlige Besparelse, Beboerne af denne By opnaaede herved, er anslaaet til flere hundrede Tusind Kr., eller mere end samtlige Skat-