Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

' s ..........?*» ____ —mag»— — ■ " 188 GEORGE STEPHENSON ter og Afgifter til Stat og Kommune, og de billige Kul gav tillige en mægtig Impuls til Udviklingen af Byens Industri. Stephenson var saaledes blevet Kulmineejer, og den praktiske Maade, livorpaa Arbejdet udførtes i hans Miner, gav Omegnens Mine- ejere et udmærket Eksempel. Alle de tekniske Forbedringer, som ind- førtes, blev aabent fremvist for alle og efterlignet i andre Kulminer. Ogsaa i en anden Henseende, nemlig i Forholdet til Arbejderne og deres Familier, gav han sine Standsfæller et godt Eksempel. I Mod- sætning til saa mange andre store Arbejdsgivere, der har arbejdet sig op nedenfra, glemte han ikke, at han selv havde været Arbejder. Vel krævede han, som den Arbejdets Mand, han altid havde været, et godt Arbejde af sine undergivne, men han tænkte samtidig paa, at han havde Pligter mod dem. Først og fremmest sørgede han for sine Arbejderes Hjem ved at bygge en Række hyggelige Huse til dem, hver med sin lille Have. Desuden tog han sig af sine undergivnes aandelige Behov ved at bygge dem baade Kirke og Skole nær ved Arbejdspladsen, og han gav her et smukt Bevis paa sit liberale Sindelag, idet han ikke blot sørgede for Højkirkens Tilhængere, men ogsaa gav Dissenterne deres eget Ka- pel og deres egen Skole. Senere begyndte Stephenson ogsaa Kulminedrift andre Steder, lige- som han ogsaa oprettede et stort Kalkværk. De ny Baneanlæg forestodes for en Del af Robert Stephenson. Dette gælder saaledes om den store London-Birmingham Anlæg, der blev plan- lagt allerede i 1830. Planerne mødte imidlertid stærk Modstand hos Grundejerne, saa at Udstikningen ofte maatte udføres ved Blænd- lygter om Natten som Tyves Værk. En Præst, som var en særlig ivrig Modstander af Projektet, narrede man ved at foretage Udstikningen paa hans Ejendom, mens han var i Kirke. Skønt der ikke kunde rej- ses nogen forstandig Indvending mod Anlæggelsen af en saadan Bane, fik de rige Grundejere langs Linjen Loven derom forkastet i Over- huset i Aaret 1832. Men mærkeligt nok gik Loven det næste Aar igen- nem i al Stilhed, næsten uden. Opposition. Forklaringen fandt Bane- selskabets Aktionærer i en Beretning fra Bestyrelsen om, at denne havde ført »Forhandlinger« med Grundejerne. Samtidig var der fore- gaaet den lille Forandring i Udgiftsoverslaget, at Summen for Er- hvervelse af Jord til Banen var sat op fra 4,5 Millioner Kr. til den tre- dobbelte Sum! Selve Udførelsen af Anlægget mødte store uforudsete Vanskeligheder, som forøgede Omkostningerne stærkt og stillede store Krav til de to Stephenson’ers Snille og Udholdenhed. Hvor meget Robert end hjalp Faderen, blev der dog stadig et over-