1 86 GEORGE STEPHENSON
At Stephenson kunde faa udrettet det utrolige, skyldes for en Del
den Omstændighed, at han stod op med Solen — om Vinteren længe
før — og allerede om Morgenen tog den haardeste Arbejdstørn. Me-
dens han arbejdede med Liverpooltunnellen gik han gærne straks om
Morgenen iført en passende Dragt ned i de forskellige Skakter for at
inspicere Arbejdet eller han besøgte Baneanlæggets store Værksteder
ved Edgehill. Paa sine Rideture til de forskellige Arbejdspladser be-
nyttede han altid sin Yndlingshest »Bobby«, der var saa lidt sky, at
Stephenson kunde ride den helt hen til Lokomotivet og lade det puste
Dampen ud, uden at den rørte sig. Hans Kost var yderst tarvelig; sin
Frokost indtog han i et eller andet Værtshus, hvor han af Havremel,
Fra Lokomotivkonkurrencen ved Rainhill.
som han udrørte i hedt Vand lavede en Slags Grød, den saakaldte crow-
die, som han spiste med kold sød Mælk.
Det overvældende Arbejde med Manchester-Liverpool Banen gjorde
det umuligt for Stephenson at tage sig af Lokomotivfabrikken, og det
gik ret daariigt med den. Da Sønnen Robert i Slutningen af 1827 kom
hjem fra Sydamerika, bragte han imidlertid Orden i Sagerne. Robert
har ogsaa en stor Del af Æren for Udførelsen af Lokomotivet »Raket-
ten«, hvormed Modstanden mod Lokomotivkørslen endelig blev brudt.
Den Sejr, Stephenson vandt med dette under Lokomotivkonkur-
rensen i Rainhill, var saa fuldstændig som vel mulig. Den Kulde og
Tvivl, han havde mødt indenfor Baneselskabets Bestyrelse, forsvandt
med Et. De »rigtige Ingeniørers« Skinsyge overfor ham gav sig heller
ikke mere ydre Udslag. Man. kunde ikke længere være blind for, at
den foragtede Maskinmester fra Killingworth var ved at blive den store
Fører, der indvarslede en ny Tid for Ingeniørkunsten. Folk, der før havde