Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 190 GEORGE STEPHENSON lidt som han havde været det i sine unge Dage. Naar han færdedes til Fods i Terrænet sammen med andre, var han altid foran, og han kunde godt lide at prøve sine Ledsageres gymnastiske Færdighed ved at gaa for med et kraftigt Spring over en Grøft eller en Hæk. Han havde en overordentlig levende Iagttagelsesevne; intet undgik hans Opmærksom- hed, hverken Træerne, Fuglene eller Sæden paa Marken, og hvad han saa, gav ham stadig Anledning til at fremkomme med slaaende Be- mærkninger eller morsomme Smaahistorier. I Foraarstiden var han saa ivrig i at kigge efter Fuglereder som nogen Dreng, om Efteraaret gik han paa Nøddetur, og han greb med Begærlighed hvert ledigt Øjeblik til at arbejde i sin Have. Hans jævne Venlighed og ligelige Sind skaf- fede ham mange Venner blandt de omboende Bønder, som han ofte gav gode Raad med Hensyn til Jordens Dyrkning, Dræning og Pløj- ning og angaaende arbejdsbesparende Fremgangsmaader. Da Stephenson først havde kæmpet sig frem til Anerkendelse og Berømmelse, kunde han faa saa at sige, hvad han forlangte, for sin Medvirken til de nye Baneanlæg, hvor det var Millioner det drejede sig om. Ligesom andre ansete Ingeniører beregnede han sit Honorar for en Dags Arbejde til 10 Guinea eller henved et Par hundrede Kroner.; det var det hundrededobbelte af den Dagløn, han i sin Tid fik som Fyr- bøder. Men saa mente han rigtignok ogsaa, at Dagen fuldtud tilhørte det Selskab, der lønnede ham; da han samtidig stod i flere forskellige Selskabers Tjeneste gav han sin Privatsekretær Ordre til at fordele de 10 Guinea pr. Dag paa de enkelte Selskabers Regnskaber i Forhold til den Tid, han havde anvendt paa hver af dem. Sønnen Robert, der havde større Verdensklogskab, gik imidlertid, da han hørte om dette Arrangement, til Faderen og forestillede ham, at en saadan Frem- gangsmaade stred ganske imod Skik og Brug i Ingeniørverdenen; Na- turligvis skulde hvert Selskab betale den fulde Dagløn i det Tidsrum, Stephenson stod i dets Tjeneste. Stephenson, der ikke rigtig kunde for- staa denne Slags højere Matematik, bøjede sig kun modstræbende for Roberts og andre kloge Mænds Sagkundskab, og selv om han i Prin- cippet indførte den almindelige Beregningsmaade, modificerede han den dog ved at sætte Honoraret ned til 7 Guinea og afkorte Antallet af Dage paa Regningen. Havde et Selskab paa Grund af Modstand mod dets Planer øko- nomiske Vanskeligheder, var Stephenson meget villig til at nedsætte sit Honorar eller udsætte Betalingen til et senere Tidspunkt, naar Sel- skabet havde faaet fast Grund under Fødderne. Foretagender, som syn-