Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

TUNNELARBEJDET 203 aarige Mand til Værket med samme Energi og Tillid som tidligere og med dygtige Mænds Hjælp førte han det nu saa vidt frem, at Faren var overstaaet. Inden Værket blev fuldført, ramtes han af et Slag- tilfælde, som lian dog forvandt saavidt, at han kunde tage Del i Aab- ningshø j tideligheden. Han var siden da svag af Helbred men tilbragte endnu nogle lykke- lig^Wvilcaai’ blandt sine Kære. Da han i 1847 døde i sit 81. Aar, havde haiHievet længe nok til at føre sit store Livsværk til Ende og se sin Søn træde i hans Fodspor indenfor det samme Arbejdsfelt, som han selv havde viet sine Kræfter. Under Tunnelarbejdets første Periode havde Brunel allerede haft en ypperlig Støtte i denne Søn, Isambard Kingdom, der var født 1806 i Portsmouth. Det stod fra Drengens Barndom Forældrene klart, at hans Begavelse gik i lignende Retninger som Faderens, og han blev tidligt indviet i alle Faderens Foretagender. Fjorten Aar gammel blev han sendt til Paris for at lære Fransk og Matematik; og under sit to- aarige Ophold der tilbragte han sine Fridage med at besøge forskellige Ingeniør værker, hvoraf han sendte sin Fader Beskrivelser og Tegninger. Kort efter sin Hjemkomst fik han regelmæssigt Arbejde i sin Faders Forretning. Tunnelboringen gav ham rig Lejlighed til at øve og ud- folde de store Evner, Naturen havde givet ham — Udholdenhed og Mod saa vel som Snille og Raadsnarhed. Ved Vandindbruddet i Januar 1828 blev han ved Skjoldet i Tunnel- enden til sidste Øjeblik, og forlod det først efter alle Arbejderne. Det lykkedes dem dog ikke alle at redde sig og det var næsten et Vidunder, at han selv slap derfra med Livet. Han skildrer Begivenhederne paa følgende Maade: »Ved Titiden var jeg gaaet op i Skjoldet og havde tilbragt hele Natten der sammen med Arbejderne. Kl. 6 om Morgenen — den sæd- vanlige Afløsningstid — tog et nyt Hold Arbejdere fat. Vi begyndte at arbejde i den øverste Celle længst mod Vest, det var just ved Høj- vandstid, og da vi fandt Jordlagene ret rolige, fortsatte vi Arbejdet fra oven. Vi var kommet et Par Fod ned, da vi ved Afdækningen af de følgende seks Tommer følte Jorden give efter og styrte i større Mæng- der ind gennem Aabningen. Jordmasserne efterfulgtes af en stærk Vandstrøm, der brød ind med en saadan Kraft, at den trængte Man- den ud af Cellen ned paa Tømmerstilladset bag Skjoldet. Jeg var op- rindelig i den samme Celle som Manden, men gik, da jeg mærkede Van- det komme, ind i den tilstødende, hvorfra jeg bedre kunde overskue Indbruddet. Saasnart jeg havde konstateret, at det var ørkesløst at begynde nogen Kamp med Vandet, beordrede jeg alle de Arbejdere,