Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TUNNELARBEJDET
203
aarige Mand til Værket med samme Energi og Tillid som tidligere og
med dygtige Mænds Hjælp førte han det nu saa vidt frem, at Faren
var overstaaet. Inden Værket blev fuldført, ramtes han af et Slag-
tilfælde, som lian dog forvandt saavidt, at han kunde tage Del i Aab-
ningshø j tideligheden.
Han var siden da svag af Helbred men tilbragte endnu nogle lykke-
lig^Wvilcaai’ blandt sine Kære. Da han i 1847 døde i sit 81. Aar, havde
haiHievet længe nok til at føre sit store Livsværk til Ende og se sin
Søn træde i hans Fodspor indenfor det samme Arbejdsfelt, som han
selv havde viet sine Kræfter.
Under Tunnelarbejdets første Periode havde Brunel allerede haft
en ypperlig Støtte i denne Søn, Isambard Kingdom, der var født 1806
i Portsmouth. Det stod fra Drengens Barndom Forældrene klart, at
hans Begavelse gik i lignende Retninger som Faderens, og han blev
tidligt indviet i alle Faderens Foretagender. Fjorten Aar gammel blev
han sendt til Paris for at lære Fransk og Matematik; og under sit to-
aarige Ophold der tilbragte han sine Fridage med at besøge forskellige
Ingeniør værker, hvoraf han sendte sin Fader Beskrivelser og Tegninger.
Kort efter sin Hjemkomst fik han regelmæssigt Arbejde i sin Faders
Forretning. Tunnelboringen gav ham rig Lejlighed til at øve og ud-
folde de store Evner, Naturen havde givet ham — Udholdenhed og
Mod saa vel som Snille og Raadsnarhed.
Ved Vandindbruddet i Januar 1828 blev han ved Skjoldet i Tunnel-
enden til sidste Øjeblik, og forlod det først efter alle Arbejderne. Det
lykkedes dem dog ikke alle at redde sig og det var næsten et Vidunder,
at han selv slap derfra med Livet. Han skildrer Begivenhederne paa
følgende Maade:
»Ved Titiden var jeg gaaet op i Skjoldet og havde tilbragt hele
Natten der sammen med Arbejderne. Kl. 6 om Morgenen — den sæd-
vanlige Afløsningstid — tog et nyt Hold Arbejdere fat. Vi begyndte
at arbejde i den øverste Celle længst mod Vest, det var just ved Høj-
vandstid, og da vi fandt Jordlagene ret rolige, fortsatte vi Arbejdet
fra oven. Vi var kommet et Par Fod ned, da vi ved Afdækningen af
de følgende seks Tommer følte Jorden give efter og styrte i større Mæng-
der ind gennem Aabningen. Jordmasserne efterfulgtes af en stærk
Vandstrøm, der brød ind med en saadan Kraft, at den trængte Man-
den ud af Cellen ned paa Tømmerstilladset bag Skjoldet. Jeg var op-
rindelig i den samme Celle som Manden, men gik, da jeg mærkede Van-
det komme, ind i den tilstødende, hvorfra jeg bedre kunde overskue
Indbruddet. Saasnart jeg havde konstateret, at det var ørkesløst at
begynde nogen Kamp med Vandet, beordrede jeg alle de Arbejdere,