Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

202 MARC ISAMBARD BRUNEL diet af sted med en saadan Vægt over sig flere Gange om Dagen. Hvil- ken dum Overfladiskhed maa ikke de Mennesker være i Besiddelse af, som. uden ringeste Kendskab til Tingen, uden saa meget som at under- søge Arbejdet, fremsætter deres Anskuelser, og Forslag angaaende det ene og det andet uden mindste Overvejelse eller Eftertanke. Hvilken Indbildskhed af dem at mene sig bedre inde i Tingene end de, hvis Erfaring hviler paa aarelang Tænkning, paa Dages og Nætters aarvaagne Iagttagen, hvis Dom støtter sig til Overvejelser af talentfulde Mænd, der vier deres hele Studium deres hele Sum af Kundskaber til Foreta- gendet, og til hvis Raadighed der tillige staar en stor Mængde ar- bejdskendte Minearbejdere. Hvor let er det ikke at angribe, at rette Kritik mod selv den bedste Plan, der kan altid findes et eller andet svagt Punkt, hvorimod selv den tarveligste Begavelse kan rette sit Skyts. Bagefter kommer saa det hoverende »Sagde jeg ikke nok, at det kunde aldrig gaa o. s. v.« Da den frygtede Ulykke ende- lig indtræder — dog uden. Tab af Menneskeliv — ved Flodens Ind- brud d. 18. Maj, følte Brunel det i Øjeblikket som en Lettelse. Han skriver Dagen efter: »19. Maj. En frygtelig Kata- Snit gennem Tunnelen og Skjoldet. strofe har udløst mig af den uhyggelige Ængstelsestilstand, som har behersket mig flere Uger igennem, og jeg har atter tilbragt en rolig Nat.« Medens han med stærk Uvilje talte om de ukyndiges let vundne Dom om Værket, aflokker en Præsts dumme Tale ham blot et med- lidende Skuldertræk: 20. Maj. »Præsten i Rotherhithe omtalte i Dag i sin Prædiken den stedfundne Katastrofe; han sagde, at det maatte gaa saaledes, det var blot en retfærdig Dom over dødelige Væsners formastelige Hov- mod o. s. v. —- Stakkels Mand!« Da Præsten holdt denne Tale, hvori han triumferede over Menne- skenes Afmagt, havde Brunel allerede med fuld Kraft taget fat paa at undersøge Forholdene og træffe Foranstaltninger til at faa Arbejdet i Gang paany. Naar det efter et nyt Vandindbrud i Januar 1828 maatte stanses i 7 Aar, var det ikke, fordi Brunels Evne til at kæmpe mod Elementerne havde svigtet, men blot fordi der manglede Penge, og da Midlerne til at begynde paany var skaffet til Veje, gik den snart 70-