Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

AF EN INGENIØRS DAGBOG 201 hans Skjold førtes frem i svigefulde Jordlag under Floden. Her skal anføres nogle korte Uddrag: »4. Jan. 1827. Et Værk, som kræver saa megen Paapasselighed, saa megen Opfindsomhed, og som er under Arbejde Dag og Nat, ført frem af de groveste Hænder — hvilken Ængstelse, hvilken Anspændelse baade for Sjæl og Legeme. Hver Morgen siger jeg: Nu er igen en Fa- rens Dag overstaaet.« »7. April. Vi kæmper nu med Elementerne over os og rundt om os, idet vi maa erobre og befæste hver Tomme vi føjer til Bygningsværket.« Haardt pinte det ham, at det af tvingende økonomiske Grunde var nødvendigt at drive paa med Værket, og at Direktionen ved at anvende Akkordløn i Stedet for Dagløn fristede Arbejderne til at gaa for hurtigt frem. »18. April. Om blot enhver Tanke paa Akkordarbejde blev opgivet, vilde der, tror jeg sikkert, ikke ske nogen Ulykke. Det virker altid som en Stimulans, og det en meget farlig. Tvungne som vi er til at drive paa af økonomiske Grunde, løber vi en umaadelig Risiko. Det er me- get beklageligt at et Arbejde som dette under saadanne Omstændig- heder skal drives frem paa en saadan Maade.« Lette til at glemme Faren, var Arbejderne ogsaa lette til at gribes af Frygt. Gang paa Gang opstod der en Panik som kunde blive skæbne- svanger. »8. Maj. Kl. 31/2 om Morgenen brød Vandet atter ind medførende Lerklumper, Sten, Knogler, Træstykker, Søm o. m. a. fra .Flodbunden. Pumpefolkene og Folkene paa Stilladset styrtede af Sted, under Raa- bet: »Themsen kommer, Themsen kommer«. Ball og Rogers var paa deres Poster og fik snart standset det farlige Indbrud.« Brunels Ængstelse for, hvad der mulig kunde indtræffe og hans Ærgrelse over selvbestaltede Dommeres Kritik giver sig Udslag i føl- gende Dagbogsoptegnelser: »13. Maj. Trods alle Forsigtighedsregler fra vor Side er der dog stadig en Mulighed for en Katastrofe. Skulde det ske, saa give Gud, at det ikke bliver i et Øjeblik, hvor Tunnelen er fuld af Mennesker. Jeg har gjort, hvad jeg kunde, ved alvorligt at henstille til Direktørerne at lukke Tunnelen for Uvedkommende. Men det befrier mig ikke for min Ængstelse, jeg har ingen Ro paa mig, har ikke haft det i Ugevis. Hidtil har Skjoldet besejret utrolige Vanskeligheder, og vi skal med det føre Tunnelen igennem. Sidste Nat maa hele Grunden over vore Hoveder have været i Bevægelse, og da det var ved Højvande, maa Skjoldet have baaret en Vægt af 600 Tons. I mange Uger har det van-