Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220 FRIEDRICH KÖNIG
ment, i Følge hvilket de ifaldt en Bøde paa 100 Pund Sterling, om
de røbede noget af deres Viden til Fremmede.
Da det var lykkedes at fremstille en brugbar Cylinderpresse, blev
Ejerne af enkelte ledende Londonblade indbudt til at se den i Virk-
somhed. Af de indbudte udeblev Ejeren af »Morning Chronicle«, da
han betragtede »Damppressen« som en. Kuriositet, der allerede paa
Grund af de store Summer, den. vilde koste, ikke kunde faa praktisk
Betydning. Saa meget des større Interesse for Sagen havde Udgive-
ren. af »Times«, John Walter. Han havde selv tidligere virket for at
faa Maskinkraft bragt i Anvendelse til Trykning og i den Anledning
henvendt sig til Marc Isambard Brunel; men efter at denne geniale
Opfinder i længere Tid havde tumlet med Planer i denne Retning,
opgav han Sagen. Saa traadte Walter i Forbindelse med en Sætter,
Thomas Martyn, der havde udtænkt en Plan til en Slags Maskinpresse,
men til Trods for den Støtte, Walter ydede ham, kunde han ikke føre
sin Plan igennem. Bensley havde ogsaa søgt at faa Walter til Med-
interessent i Königs Opfindelse paa et Tidspunkt, da denne endnu
var i sit ældre Stadium; men Walter havde den Gang afslaaet det;
han havde formodentlig faaet nok af Eksperimenter.
Nu kom han og saa, hvad der var kommet ud af Opfindelsen, og
efter omhyggeligt at have undersøgt Maskinens Virkemaade var han
straks klar paa, at dette var, hvad han trængte til. König udviklede
imidlertid for ham, at lian havde Planer om en Maskine med to Cy-
lindre, der kunde arbejde endnu hurtigere. Inden Walter forlod Lo-
kalet havde han bestilt to saadanne »Dobbeltpresser« til Brug for
»Times«. En større Triumf kunde vanskelig være blevet Opfinderen
af Maskinpressen til Del end denne Bestilling fra Ejeren af »Times«,
der allerede den Gang indtog en Førstestilling i Englands Presse.
Det var dog lettere at give og modtage en saadan Bestilling end
at udføre den. Der gik endnu to Aar, inden Maskinerne var færdige.
Rygterne om, hvad der forestod, havde vakt stor Ophidselse blandt
Trykkeriarbejderne, og de havde truet med Overfald paa Opfinderne
og Ødelæggelse af Maskinerne. Disses Enkeltdele blev derfor saa hem-
meligt som muligt bragt til en Bygning ved Siden af Bladets Tryk-
keri. Her blev Delene sat sammen til færdige Maskiner, der knytte-
des til en sammesteds opstillet Dampmaskine.
Om Natten den 28.—29. November 1814 fik Arbejderne i Trykke-
salen Meddelelse om, at Trykningen var udsat, fordi der ventedes vig-
tige Nyheder fra Udlandet. Imidlertid var Formene bragt over til
de nye Maskiner, der nu blev sat i Gang med at trykke Oplaget. Utvivl-
somt har König, Bauer og Walter i spændt Forventning fulgt Maski-