Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

JOHN ERICSSON Barndom og Ungdom i Sverrig. Der staar Æventyrglans om den svenske Opfinder John Ericsson, som i Ynglingealderen drog ud i Verden, gik dristig løs paa de største og vanskeligste Opgaver, led Nederlag og Stranding, men stadig stod lige stejl og stærk og sluttelig hinsides Oceanet vandt Ære og Berøm- melse i rigt Maal. I meget minder han om de Vikingehøvdmger, som tusind Aar tilbage i Tiden sejlede ud fra de nordiske Lande eller de Konger og Feltherrer, som i Sverrigs Storhedstid førte de svenske Faner fra Valplads til Valplads. Ogsaa Ericssons Navn blev indskrevet i Verdenshistorien under Kanonernes Torden, men det var ikke som Krigeren, der førte Vaaben, men som Smeden, der skabte dem, han vandt sine Lavrbær. Ikke Mars — Krigens Gud men Vulkan Teknikkens Gud — var hans Herre. Han var født i Värmland, der ikke blot er Sagnets og Sangens men ogsaa Jærnets Land, og gennem flere Slægtled havde hans Forfædre haft med Jærnets Udvinding og Behandling at gøre. De. ældre synes at have været jævne Arbejdere, men Johns Farfader, Nils Ericsson, hævede sig op i en højere Klasse. Han blev Medejer af en Malmgrube, samlede nogen Formue og skaffede sin Søn Olof en god Uddannelse. I 1799 ægtede Olof Brita Yngstrøm, hvis Fader ejede Hovedparten af »Långbanshytten«, et Jærnværk med Malmgruber i Värmland. Med hende kom der fremmed Blod ind i Familien, idet hendes Slægt var af fla m sk Oprindelse, og hendes Bedstemoder stammede fra Skotland. De to unge fæstede Bo i et lille Hus paa Yngstrøms Ejendom. Det var spaaet hendes Fader, at der paa dette Sted skulde fødes to Drenge- børn, hvis Navne vilde blive kendt Verden over. Olofs og Britas første Barn blev en Pige; men efter hende fødtes to Sønner, Nils i 1802 og John i 1803. Denne sidste gav hende ofte Anledning til at mindes Spaadommen. At betragte og undersøge Maskiner, tegne dem eller fremstille dem paa anden Maade blev tidlig Drengens Lyst, langt mer end Leg med andre Drenge. Naar den øvrige Familie gjorde en eller