Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

244 JOHN ERICSSON faaet Lov at tage af sin Moders Zobelskindspels mod Løfte om at udvælge dem, saa det ikke kunde ses. Da han var 11 Aar gammel, saa en af de ledende Mænd ved Ka- nalanlægget lians ypperlige Tegninger og raadede Faderen til straks at tage hen til Grev Platen, Overlederen af det hele Anlæg, og vise ham Johns og Nils’ Arbejder. Greven blev meget begejstret, og faa Maaneder efter var de to Brødre antaget som Kadetter i den svenske Flaades Ingeniørafdeling; men snart efter blev de i Stedet »Kanal- elever«, der skulde uddannes til at udføre Ingeniørarbejde ved Ka- nalen. Allerede i 1815 begyndte John at gøre Nytte, idet han udførte Tegninger til Kanalkompagniets Arkiver. I det følgende Aar blev han Assistent ved Nivellementsarbejder, og i 1817 betroede man den 14-aarige Dreng at lede Nivellemente! paa en af Kanalstrækningerne. Han havde blot den Mangel, at han var for kort til at se gennem Oku- laret paa Nivellerinstrumentet, men den afhjalp han ved at staa op paa en Skammel. Faderen fik efterhaanden en. meget god Stilling ved Kanalen, men han forstod aabenbart ikke den Kunst at sætte Tæring efter Næring. Moderen havde for at forøge Indtægterne oprettet et Pensionat for militære og civile Funktionærer ved Kanalarbejdet; men da hun i Ste- det for at knibe saa meget som muligt paa Kosten søgte at gøre det rigtig godt for sine »Gæster«, blev det økonomiske Resultat yderst slet, saa hun snart maatte opgive det. Olof Ericsson kom efterhaanden dybere og dybere i Gæld. I 1818 døde han, og Moderen prøvede igen at holde Pensionat, men Resultatet var ikke stort bedre end før. Ved at lave nogle Drikke, som hun solgte til Kanalarbejderne, fik hun imidlertid en god Fortjeneste, saa hun endog var i Stand til at afbetale Mandens Gæld. Sønnen John begyndte imidlertid at blive misfornøjet med sin Stilling ved Kanalselskabet. I Moderens Pensionat fik hans Ærger- righed Næring gennem Officerernes Fortællinger om de store Ting, der var sket ude i den vide Verden — om den korsikanske Kadet, der havde vundet et Kejserrige, om Kræmmersvenden Murat eller Sag- førersønnen Bernadotte, der havde sat Kongekroner paa deres Ho- veder o. s. v. Soldaterstanden kom til at staa for ham i et straalende Lys, og 17 Aar gammel besluttede han at søge til Hæren. Da Grev Platen hørte om den unge Mands Planer, gjorde han ham alvorlige Forestillinger for at faa ham til at opgive dem; men alle Argumenter var unyttige, og tilsidst tabte Greven Taalmodigheden og erklærede, at for ham kunde John Ericsson gaa ad Helvede til.