Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

VARMLUFTSMASKINEN 251 Den atmosfæriske Luft blev af en Trykluftpumpe drevet ind i en Be- holder, hvorfra den gennem Regeneratoren og Ildstedet lededes til Arbejdscylinderen. Her udvidede den sammenpressede Luft sig og afgav Varme til Arbejdsstemplet, som derefter ved sin Tilbagegang drev den endnu hede Luft ud gennem et System af tyndvæggede Kob- berrør i Regeneratoren. Dr. Alexander Ure, Forfatteren af et bekendt teknisk Leksikon, erklærede, at denne Opfindelse vilde stille James Watts Navn i Skygge. I et af Richard Phillips udgivet »Dictionary of the Arts of Life and Civilisation« fra 1833 fortæller Udgiveren om den »ubeskrivelige Glæde«, hvormed han var Vidne til denne Maskines Virken. »Med en Haand- fuld Brændsel anvendt paa det meget modtagelige Stof atmosfærisk Luft og en højst sindrig Benyttelse af Differentialvirkning, opnaaede Opfinderen i det smaa et Resultat, der kunde udvides til saa store Kræfter, som nogensinde kan blive behersket eller anvendt af Menne- sker«. Den store Fysiker Faraday, som interesserede sig levende for Maskinen og holdt et Foredrag om den, sagde mere ligefremt, at han havde set, at Maskinen virkede, men kunde ikke forstaa, hvorfor den. gjorde det, og derefter forklarede han Regenerationsprincippet og dets store Fordele. Forskellige Vanskeligheder, bl. a. forvoldt ved de høje Tempera- turer, som skulde benyttes, hindrede foreløbig Maskinens Anvendelse i det praktiske Liv. Et Forsøg, Ericsson gjorde paa at indføre Over- hedning af Damp i en Dampmaskine strandede ogsaa paa de høje Varmegraders ødelæggende Virkning paa Smøreoljerne. Omkring Aar 1833 havde han for et Kanalselskab begyndt en Række Forsøg, der gik ud paa at erstatte Skibes Drivhjul med. helt nedsænkede Drivmidler (Propellere). Herved kom han ind paa at konstruere en Drivskrue, og han indsaa snart, at et saadant Drivmid- del vilde have store Fordele fremfor Skovlhjulet. Man kan ikke uden Forbehold betegne Ericsson som Skibsskruens Opfinder, da mange andre før ham havde forsøgt at anvende Skruer til Fremdrift af Skibe. Og Æren for at have ført denne Tanke ud i Li- vet maa Ericsson dele med Englænderen Francis Pettit Smith (1808 —74). Denne Mand var oprindelig Landmand, men havde allerede i sin Skoletid med ganske særlig Iver givet sig af med at konstruere Modeller af Baade og Skibe. I 1834 lavede lian en saadan Model med en Drivskrue af Træ, og efter forskellige Forsøg med Modeller tog han Patent paa en Drivskrue i Maj 1836, to Maaneder inden et lignende Patent blev udtaget af Ericsson. De arbejdede saaledes omtrent sam- tidig; men Ericssons af flere enkelte Skrueblade bestaaende Propeller