Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

252 JOHN ERICSSON stod Nutidens nærmere end Smiths, og Ericsson førte ogsaa Sagen videst frem i teknisk Henseende. Efter at Ericsson 1836 i et Svømmebassin i London havde udført Forsøg med en lille dampdreven Skruebaad, byggede han med Støtte af den amerikanske Konsul i Liverpool Francis B. Ogden et 14 Meter langt Skib med Drivskrue. Dette lille Skib, der fik Navn efter Kon- sulen, sattes i Vandet paa Themsen i Foraaret 1837 og bugserede her forskellige større Skibe med betydelig Fart mod Strømmen. For Sø- folkene paa Floden var det en Gaade, hvorledes et saadant Skib, der hverken havde Sejl eller Drivhjul, kunde gaa frem i Vandet og endda trække andre Skibe efter sig; men fra teknisk Side synes Forsøget ikke at have mødt synderlig Interesse. Hen paa Sommeren inviterede Ericsson Admiralitetslorderne til en Udflugt paa en prægtig udsmykket Pram, der skulde bugseres af »Ogden«. Ericsson havde udbredt Tegninger af Konstruktionen paa Dækket og forklarede denne for sine Gæster; men han mærkede til sin Skuffelse, at de kun med kølig Høflighed hørte paa hans Forkla- ringer. Efter hvad Ericssons Ven J. O. Sargent siden fortalte, lod en af dem, Flaadens Inspektør, Sir W. Symonds, sig endog forlyde med, at han med ét Ord kunde vise, at Planen var umulig, men syntes, det var Synd saaledes at slaa Opfinderens Mod ned. Efter at Sej- ladsen var fuldført paa fuldt vellykket Maade, trykkede første Ad- miralitetslord Sir Charles Adams venligt Ericssons Haand, takkede ham for Forevisningen af det interessante Eksperiment, men tilføjede, at han frygtede for, at Ericsson havde sat sig i for store Udgifter og gjort sig for megen Ulejlighed i Anledning af denne Sag. Dette lød ikke meget lovende, og et Par Dage efter fik Ericsson Lejlighed til at se et Brev fra en af Deltagerne i Turen med en Udtalelse om, at Lorderne havde følt sig meget skuffede. Hvad Grunden var til denne Skuffelse kunde han ikke begribe, da den opnaaede Hastighed havde været særlig god. Senere hørte han tilfældigvis, at Sir W. Symonds i et Middagsselskab havde ytret, at selv om Skruepropelleren nok kunde drive et Skib, var den ganske unyttig i Praksis, da det vilde være umuligt at styre et Skib med Drivmidlet anbragt i Agterenden. Et Par Aar senere deltog Symonds i en Prøvetur med Smiths Skrue- skib »Archimedes« og kunde nu ikke længere paastaa, at Styring var umulig; men denne indflydelsesrige Mand, der var mod alle nye Pro- jekter og hadede saa vel Dampkraften, som de skrækkelige Jærnskibe, forsinkede Drivskruens Indførelse i Flaaden saa meget, at andre Na- tioner kom Englænderne i Forkøbet. Ogsaa hos Teknikere udenfor Flaaden mødte Ericsson Lunkenhed, og det »bevistes« i tekniske Tids-