Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

I GÆLDSFÆNGSEL 253 skrifter, at Drivskruen vilde give meget større Arbejdstab end Skovl- hjul. Medens Ericsson tumlede med de mange forskellige Opgaver, var det efterhaanden gaaet ned ad Bakke med Braithwaites Firma, og Ericssons økonomiske Forhold blev tilsidst saa fortvivlede, at han som adskillige andre Opfindere maatte gøre Bekendtskab med Gælds- fængslet. Her kunde han nu i Ro opgøre, hvad han havde udrettet og op- naaet i England. At dømme efter Tallet paa hans Opfindelser havde hans Geni baaret rig Frugt; i 1863 forfattede han en Liste over et hundrede af sine Opfindelser, og af disse 100 hidrørte de 30 fra Eng- landstiden. En Del af disse havde ogsaa givet gode Indtægter, men de fleste var strandede og havde givet ham selv og andre store Tab. Hans Varmluftsmaskine var kun blevet til en snart beundret, snart spottet Udstillingsgenstand. Hans Dampsprøjte vilde Brandvæsenet ikke bruge. Hans Lokomotiv var blevet forkastet. Hans Skrueskib var blevet modtaget med Kulde og Kritik. Og det Firma, som tog ham op for ved hans Skaberevne at svinge sig frem i første Række, var i Stedet blevet ruineret ved hans Opfindsomhed. Ericsson hørte imidlertid ikke til dem, der tabte Modet. Var en af hans Opfindelser strandet, havde han altid 2—3 andre paa Stabe- len, og i den selvsikreste Tro til deres Værdi sendte han dem ud i Ver- den, uden synderlig Tanke for Vanskeligheder og Bekostninger, og lians Idérigdom, Energi, Dygtighed og Selvtillid bragte ham frelst gennem alle Nederlag. Selv nu, da det saa allersortest ud for ham, klarede han Skærene. En Lov til Hjælp for insolvente Kreditorer aabnede Fængslets Porte for ham, og det lykkedes ham at vække en amerikansk Løjtnant, Robert F. Stocktons Interesse for sit Skrue- skib. Stockton, der var en velhavende og indflydelsesrig Mand i sit Hjem- land og stærkt interesseret for tekniske Fremskridt, var i 1837 kommet til England for at skaffe Kapital til et Kanalforetagende. Han fore- tog sammen med Ericsson en Prøvetur paa Themsen med Skrueskibet »Ogden« og blev straks begejstret for det nye Princip. »Jeg bryder mig ikke om jeres Fagmænds Mening,« sagde Stockton, »hvad jeg har set i Dag er mig nok.« Han bestilte straks to Jærnskibe med Drivskrue og Maskineri af Ericssons System til De forenede Stater. »Deres Navn skal komme til at runge ud over Delawareflodens Bøl- ger, saa snart vi har faaet Deres Propeller derover,« sagde han i en Tale til Ericsson ved Middagen efter Sejladsen. Snart efter paabegyndtes Bygningen af et Skib, »Robert F. Stock-