Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

SKRLTEFREGATTEN »PRINCETON« 255 Stockton om, at Flaadeledelsen havde givet ham Bestilling paa et saadant Skib paa 600 Tons, og dette blev snart efter sat paa Stabe- len. Maskineriet udførtes efter Ericssons Tegninger og under hans Tilsyn. Det blev udrustet med to store smedede Kanoner med 12 Tommers (30,5 cm) indvendigt Tværmaal. Den ene af disse havde Ericsson i sin Tid ladet smede i England og ført med til Amerika. Den. anden, der var betydelig sværere, havde Stockton, ladet smede paa et amerikansk Værk, hvorefter den var udboret og fuldført under Erics- sons Tilsyn. Den første Kanon havde Ericsson, da den viste J?egn paa Svaghed, forstærket med Ringe, der i varm Tilstand var lagt om Løbet og dannede et dobbelt Lag. Medens Skibet, der fik Navnet »Princeton«, var under Bygning, ' havde det ikke manglet paa advarende Røster. Medlemmer af Frank- lin-Instituttet fordømte Planerne som en uforsvarlig Ødslen med feta- tens Penge. Den mest ansete af Fiaadens Konstruktører erklærede overfor sit Departement, at allerede et Blik paa den Propeller, der skulde anvendes i »Princeton«, var tilstrækkeligt til at overbevise en- hver praktisk Mand om, at Planen var umulig; Skruebladenes Stør- relse stod ikke i noget rimeligt Forhold til Skibets. Disse og andre pessimistiske Udtalelser blev imidlertid gjort fuldstændig til Skamme, da »Princeton« i Begyndelsen af 1844 i armeret Stand kunde tiltræde sine Prøvefarter. Fuldførelsen af dette Skruekrigsskib med direkte virkende Maskine beliggende under Vandlinjen kan siges at danne Indledningen til en ny Tid i Krigsskibsbygningens Historie. Kun idet man fulgte de her antydede Grundprincipper, kunde Dampkraf- ten paa virkelig praktisk Maade nyttiggøres i Krigsflaaderne. For Ericsson blev »Princeton« imidlertid en Kilde til mange Bry- derier. Stockton havde i en Rapport om Skibet fremhævet dets store Fordele fremfor alle tidligere Krigsskibe, men herved helt undladt at nævne Ericssons Navn; han tog heller ikke denne med paa Prøve- turene, og Ericsson fik derfor det Indtryk, at Stockton vilde skubbe ham i Baggrunden og tilegne sig selv Æren for lians Arbejde. Da der nu paa en af Prøveturene skete den Ulykke, at Stocktons Kanon »Pacemaker« sprang, hvorved flere Personer dræbtes, og Stockton selv blev saaret, var Ericsson uvillig til at tage Del i Ansvaret og af- slog i en Skrivelse med satirisk Brod mod Stockton at komme til Wa- shington og afgive Oplysninger om hans Kanon. Stockton blev yderst forbitret over dette og hævnede sig ved at forhindre, at Ericsson fik sin Regning til Regeringen betalt. Da han fik denne sendt til Erklæ- ring, skrev han, at Ericsson ikke havde noget juridisk Krav at gøre gældende; dette var til en vis Grad rigtigt, da der ikke eksisterede no-