Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

256 JOHN ERICSSON gen Kontrakt, og Ericsson havde sagt, at han vilde overlade til Rege- ringen at skønne, hvilken Godtgørelse den fandt passende for An- vendelsen af hans Patenter — men rigtignok ikke for hans Tid og Arbejde. Men i Stedet for at støtte Ericssons moralske Krav paa Løn for det betydningsfulde Foretagende ved at fremhæve hans store For- tjenester af Sagen søgte Stockton tværtimod paa en skammelig Maade at nedsætte disse. Han fortalte, at han i England var blevet henvist til en meget opfindsom Mekaniker ved Navn Ericsson og efter hans Anvisninger fik bygget et Dampskib med Undervandspropeller af samme Slags, som »Princeton«s. Efter at have faaet disse Modeller behøvede han ikke mere Ericssons Hjælp, da alt, hvad han ønskede, nu let kunde udføres af Mekanikere i De forenede Stater. »Kaptajn Ericsson kom saa,« skriver lian, »til Amerika, uden at jeg havde bedt ham derom, og, lad mig tilføje, til stor Overraskelse og Ubehag for mig. Da han. nu saaledes havde trængt sig ind paa mig, og da jeg den Gang ansaa ham for en Mekaniker af en vis Dygtighed, tog jeg ham vel ikke i min Tjeneste, men tillod ham som en særlig Gunst og Venlighed at tilse Bygningen af »Princeton«s Maskineri, til hvis Held han havde sat saa meget Haab og saa store Forventninger.« Til Belysning af denne »Udredning« af Forholdet kan det anføres, at Stockton ved en Middag i Anledning af Princetons Stabelafløbning havde fortalt Gæsterne, at han havde søgt hele Verden over efter en Mand, som kunde opfinde og udføre, hvad han mente der udkrævedes til et Krigsskib, som det skulde være; tilsidst havde han fundet denne Mand. »Det er min Ven Kaptajn Ericsson, som sidder her ved Siden af mig,« fortsatte han, idet han bad de tilstedeværende om at drikke hans Skaal. Ved en anden Lejlighed udbragte han et Leve for »Kap- tajn Ericsson, Nutidens største mekaniske Geni«, fortæller Ericsson i et Brev. Dette Geni var altsaa nu blevet til en »Mekaniker af en vis Dygtighed.« At Stocktons Fremstilling var i høj Grad perfid, fremgik ogsaa klart af Breve, Stockton havde skrevet til Ericsson og af Vid- nesbyrd fra dem, der havde udført Skibets Maskineri efter Ericssons glimrende og yderst omhyggeligt udførte Planer af alle Enkeltheder. Ericsson førte sin Sag frem for Kongressen; men skønt dennes Marine- udvalg gav ham Ret, og skønt senere en Slags Domstol, der skulde afgøre Stridigheder mellem Regeringen og Privatfolk, tilkendte ham 14 000 af de 15 000 Dollars, han havde sat paa Regningen, fik han i alt kun 3000 Dollars. Aar igennem var han holdt i en Tilstand af Uvished og Irritation, ved denne Sag. »Den. grove Uretfærdighed i hele denne Affære,« skriver han i et Brev fra denne Tid, »gør mig ner- vøs, langt mere end om jeg var dømt til Halshugning inden 24 Timer.«