Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

274 JOHN ERICSSON Det er tidligere omtalt, at Ericsson interesserede sig varmt for sit Fædrelands Forsvar. Med sine Paarørende i Hjemmet stod han i senere Aar i ret livlig Forbindelse. Forholdet til Broderen Nils var dog ikke altid rigtig godt. Det synes, som om John liar følt en Blan- ding af Overlegenhed og Misundelse overfor sin Brodér, der »saa Tin- gene som de var« — medens han selv saa dem, »som de burde være« — og derfor gik jævnt og sikkert frem indenfor de bestaaende Rammer uden at have større Kampe at udkæmpe. Han var blevet ved Kanal- arbejdet og gradvis avanceret til den øverste ledende Stilling. Efter at Kanalen, var fuldført, fik han Overtilsyn med den svenske Jærn- banebygning, og noget senere blev han som Løn for sine Fortjene- ster af Staten ophøjet i Adelsstanden som Friherre. Ved denne Lej- lighed forandrede han sit Fædrenavn Ericsson til Ericson, hvad der vakte den største Forbitrelse hos Broderen. »Mine Fjender her og i Sverrig sagde, allerede før jeg havde hørt om Sagen,« skriver John, »at den rige svenske Ingeniør var saa ked af sit Familieskab med mig, at han kaldte sig Ericson for at undgaa at blive antaget for en Slægt- ning af mig. Jeg kan aldrig glemme det Ubehag, denne Annulering af Slægtskabet voldte mig. Muligvis har din Hustru sin Part af An- svaret derfor. Sig hende saa, at hun vil en Dag faa at se, at det ud- slettede Bogstav vil kos’e hendes Børn en halv Million.« Dette Brev var dog blot Udslag af en opblussende Harme, og Brødrene korre- sponderede senere fredeligt sammen. Nils havde sørget for Johns Søn — Hjalmar Elworth — og i 1866 fik han. fra Broderen 10 000 Kr. til Dækning af sine Udlæg. Noget senere, da Hjalmar var 48 Aar gammel og Generaldirektør ved de svenske Statsbaner, skrev han for første Gang til sin Fader, der siden jævnlig korresponderede med ham og gav ham gode Raad. Da Sønnen var i Amerika som Repræsentant for den svenske Stat ved Filadelfia- Udstillingen, besøgte han Faderen i New York. Ogsaa med sin Søster og hendes Børn stod han i Forbindelse, og meget betydelige Summer sendtes i Tidens Løb til dem og andre Slægt- ninge eller gamle Venner i Sverrig. Men de blev ofte givet paa en ejendommelig barsk Maade, som om det for Ericsson gjaldt om at værge sig mod Taknemlighed. Til en ung Slægtning, som henvendte sig til ham angaaende en ny Opfindelse, skrev han og bad sig fritaget for at blive generet med denne Sag. Men naar han kunde slippe for atter at maatte give Undervisning i Dynamikkens Love, vilde han som en Erstatning for Tabet af den Rigdom, som hans Medvirk- ning skulde have skabt, for et Aar bevilge den unge Mand 500 Francs om Maaneden. Til en Niece, der havde beklaget sig over, at hendes