Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

280 FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP ning og Vand som Drivkraft ved dets Bearbejdning, hvorved den havde været indskrænket til spredt beliggende Smaabrug. Men efter at man i England havde erstattet det stadig kostbarere Trækul med Kokes, som gjorde det muligt at arbejde med stadig større Ovnindhold, og efter at Industrien havde taget Dampmaskinen i sin Tjeneste og derved havde frigjort sig fra den lokale Bundethed, som fulgte med Vand- kraftsudnyttelsen, kunde den engelske Produktion koncentrere sig paa de fordelagtigste Pladser, og Følgen var Overgangen fra Smaabedrifter til virkelig Storindustri med hidtil ukendt Massefabrikation. Ogsaa med Hensyn til Staalindustri var England det førende Land, omend Staalet i lange Tider langt fra var af bedste Kvalitet, og først den af Huntsman indførte Metode, gennem Omsmeltning af Staalet at rense dette for Slagger og Urenheder, skabte virkelig fint Staal. Dette Staal kaldtes først Homogenstaal, senere Digel- eller Støbestaal. Dets Fremstilling var imidlertid omgivet af et vist hemmeligheds- fuldt Skær, og i Almindelighed troede man, som nævnt andetsteds, at dets Fremstilling særlig var bundet til Benyttelse af et bestemt »Flussmiddel«,paa hvis Fremstilling derfor talrige mere eller mindre fantastiske Bestræbelser gik ud. Paa Fastlandet blev ogsaa disse Forsøg drevet, men kun meget faa af dem — som Brd. Poncelets i Liege — førte til virkelig fabrika- tionsmæssig Anvendelse. Ogsaa i Tyskland eksperimenteredes med Fremstilling af Støbestaal. Tanken laa derfor saa at sige i Luften, og den blev bl. a. grebet af den unge Friedrich Krupp, hvis Fantasi lokkedes af det hemmelighedsfulde ved Sagen. Han var bosat i Es- sen, i hvis Omegn rige Kul- og Jærngruber fandtes, tillige med ad- skillig Maskinindustri, og afgav Grundlag for hans Planer. Krupp’erne var en gammel Patricier- og Købmandsslægt, der gen- nem Aarhundreder havde været knyttet til Essens offentlige Liv som Borgmestre, Raadsherrer eller Raadsmænd. Friedrich Krupp, der var født 17. Juli 1787, havde saaledes Patricierblodet i sig og der- med Sansen for sin Bys Velfærd, men han havde tillige — navnlig fra sin Bedstemoder, Helene Krupp, født Ascherfeld, Datter af en gammel Købmandsslægt — arvet Forretningsmandens Energi og vidt- skuende Blik. Fra denne Bedstemoder, der i en tidlig Alder var ble- vet Enke, men som havde drevet Mandens Handelsforretning videre frem og dertil knyttet industrielle Foretagender, følgende en Lyst, der hidtil har været fremmed i den Krupp’ske Slægt, synes Friedrich Krupp at have arvet alle sine bedste Egenskaber. Hans Fader gav sig nærmest af med offentlige Anliggender og kom aldrig til at spille nogen større Rolle.