Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FRIEDRICH KRUPP OPTAGER STØBESTAALSPROBLEMET 281 Friedrich Krupp, af hvem intet Billede eller Tegning er bevaret, sattes i en tidlig Alder i Kontorlære for at gaa Købmands vej en. 1805 sendte imidlertid Bedstemoderen ham til et Jærnhy tte værk, »Gute- hoffnungshütte«, som hun havde købt, for at han dér skulde faa sin videre Uddannelse. Opholdet paa dette Jærnværk skulde give den begavede og interesserede unge Mands Interesser en afgørende Ven- ding. Fra den merkantile Ledelse vendte han sig nemlig til selve den tekniske Side af Hyttevæsenet og viste snart glimrende Anlæg i tek- nisk Henseende. Begunstiget af Fastlandsspærringen aabnede der sig netop i disse Aar gode Konjunkturer for Jærnindustrien. Krupp blev tilsidst Bestyrer for Værket og var endog en kort Tid dets Indehaver. Aar 1808 giftede han sig her med Therese Wilhelmi, Datter af en anset Essener-Købmand, men snart kom daarlige Tider, og Bedste- moderen, der forudsaa Tidernes Nedgang, foranledigede, at Værket solgtes, mens Tid var — kort efter Krupps Giftermaal. Friedrich Krupp maatte altsaa med sin unge Hustru forlade »Gute- hoffnungshütte« og flytte tilbage til Essen, hvor han foreløbig atter vendte sig til Købmandshandelen og startede en Importforretning af Kolonialvarer. De svingende Markedspriser under de af Fastlands- spærringen affødte vanskelige Markedsforhold stillede store Krav til hurtig og sikker Dispositionsevne, men lovede samtidig stor Gevinst. Disse Forhold maatte virke tiltrækkende paa en Natur som Krupps, thi han elskede alt, hvad der kunde sætte hans Fantasi og hans ube- grænsede Sangvinisme i Sving. Efter Bedstemoderens Død i 1810 arvede han ogsaa hendes Forretning. Snart skærpedes imidlertid Fastlandsspærringen og Importhandelen sygnede hen, og i 1812 op- gav Krupp derfor resolut Kolonialhandelen. Allerede forinden havde han begyndt Arbejdet paa den Virksomhed, der skulde blive hans egentlige Livsværk, nemlig Støbestaalfremstillingen. Efter sin Bedstemoder havde han arvet en ikke ubetydelig For- mue, der sammen med hans egen og hans Hustrus Medgift i 1811 op- gik til 50 000 Rigsdaler, en for den Tid anselig Formue. Efterspørgs- len efter engelsk Støbestaal og Vanskelighederne ved at fremskaffe dette kendte Krupp fra sin egen Importforretning, metallurgist: Ind- sigt havde han fra sin Beskæftigelse i »Gutehoffnungshütte«, og naar dertil kommer, at hele Støbestaalproblemet, som ovenfor nævnt, i høj Grad beskæftigede den tekniske Datid, kan det ikke undre, at Krupp med sin medfødte Lyst til at kaste sig ind i nye og uprøvede Foretagender netop vendte sig herimod. Afsætningsforholdene i Es- sens Omegn var utvivlsomt gunstige for en hjemlig Støbestaalfabrika- tion. Raastofferne, baade Jærnmalm og Kul, var let tilgængelige