Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
FRIEDRICH OG ALFRED KRUPP
fra Gruberne i Nærheden. Ogsaa dygtig Arbejdskraft kunde faas fra
Nabodistrikternes Fabrikker. Rigtignok manglede der paa den anden
Side ikke paa Betænkeligheder, hvoraf den politiske Usikkerhed under
Napoleons Herredømme ikke var den mindste. 1811 havde Krupp
— kun 24 Aar gammel — allerede fattet Planen om Anlæg af et Støbe-
staalværk, og da Tilfældet førte ham sammen med de to Brødre von.
Kechel, som i Slutningen af dette Aar kom til Essen og gav sig ud for
at være i Besiddelse af Recepten til det efterstræbte »Flussmiddel«,
som man troede nødvendigt til Støbestaalfremstilling, tog Krupp hur-
tigt sit Parti. Den 20. November 1811 undertegnede de to Brødre,
forhenværende Officerer i nassauisk Tjeneste, og Krupp en Selskabs-
kontrakt til Oprettelse af en Støbestaalfabrik under Firmaet »Fried-
rich Krupp i Essen«. Krupp indskød den nødvendige Kapital, der
skulde forrentes med 4 pCt. Indtil Fabrikken kunde tilbagebetale
denne Kapital, forblev den hans Ejendom, saaledes at Kompagniets
Fællesskab kun gjaldt Overskudet. Brødrene von Kechel forpligtede
sig til at indvie Krupp i Støbestaalfabrikationens Teknik og til at le-
vere et vist Kvantum Støbestaal »saalænge ingen fri Forretningsfor-
bindelse indtraadte med England eller lignende Fabrikker tog Over-
haand i Tyskland.« Krupp overtog den merkantile Ledelse. Indtil
Fabrikken gav Overskud, skulde von Kechels have en bestemt maaned-
lig Løn. Selskabet afsluttedes paa 20 Aar, men kunde dog ophæves,
hvis Fabrikkens Drift gik galt. Senere, da Krupp havde lært de to
Brødre bedre at kende, fik han dog afsluttet en ny Kontrakt, som
reducerede de to Herrer til livsvarigt ansatte Funktionærer, der hver-
ken havde Krav paa Fabrikken eller paa det eventuelle Overskud.
Saa snart den første Kontrakt var afsluttet, begyndte Forsøgene
med Smeltemetoderne og imedens Opførelsen af Fabrikken. Disse For-
søg fandt Sted i Essen i Huset Weberstrasse Nr. 17, der er bevaret
den Dag i Dag.
Den første Støbning fandt Sted Januar 1812, hvorefter de to en-
treprenante Brødre fortsatte deres Smelteforsøg i det smaa uden at
komme til noget som helst Resultat med Hensyn til Fremstilling af
en ensartet, ren Staalsort. Forsøgene strandede paa den samme Klippe
som næsten alle tidligere: Selv om det ved en enkelt lille Støbning var
lykkedes at faa en ren Staalklump, saa mislykkedes dette totalt, saa
snart man skulde gaa over til større Støbninger af virkelig praktisk
Betydning.
Medens Forsøgene i Weberstrasse stod paa, havde Krupp — fuldt
og fast overbevist om, at de vilde lykkes — taget sig af Opførelsen
af en Fabrik, hvor Sagen straks skulde føres ud i Livet. Han valgte