Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

GRUNDLÆGGELSEN AF I)E KRTJPP’SKE FABRIKKER 283 en gammel Valkmølle en Times Vej Nord for Essen, der dreves af den lille Flod Berne. Uheldigvis skulde det snart vise sig, at dennes Vandkraft var for svag til at drive en større Hammer og Vandmangel hæmmede Fabrikationen baade Sommer og Vinter. Tilmed var Vejen overordentlig daarlig og fordyrede hans Tilførsel af Kul o. 1. Mod Slutningen af Aaret 1812 indstilledes Forsøgene i Essen, og Virksom- heden flyttedes over til den nye Fabrik. Friedrich Krupp havde hur- tig set, at Diglen var det vigtigste i Støbestaalfabrikationen, langt vig- tigere end det mystiske »Flussmiddel«, som blev tilsat Digellegeringen. Krupps Digler, som han selv konstruerede, var lavet af ildfast Ler og Grafit, og skulde snart vise sig at være det bedste ved hele Fabrikken. Da d’Herrer »Opfindere« von Kechel nemlig skulde vise, hvad de duede til, blev dette et haardt Slag for Krupp; Støbningernes Produkter var fuld- stændig ubrugbare. Kechels forsvarede sig med Hundreder af Undskyldninger, og Krupp troede virkelig endnu paa dem og føjede sig efter deres nye Anordninger. Del- vis tilskyndet af en Præst, Diergart, optog Krupp nu Fremstillingen af File, medens v. Kechels eksperimenterede videre. Til Filefabrika- tionen benyttede han foreløbig det saakaldte Cementstaal eller ind- købt Raastaal. Filefabrikationen beskæftigede i 1813 9 Arbejdere, hvilket var ret anseligt for de daværende Forhold. Desværre droges Krupp netop paa denne Tid ind i offentlige Hverv og Interesser, og Arbejdet i Byens Tjeneste lagde snart Beslag paa ham, hvilket sik- kert hindrede ham i at øve den tilstrækkelige Kontrol med Brødrene von Kechels Gøren og Laden. Ogsaa Krigsbegivenhederne i 1813—14 var uheldige for Fabrikken og dens Afsætning. Saaledes begyndte Tiderne at blive vanskelige for Friedrich Krupp. Fabrikkens Indretning og navnlig de endeløse Forsøg havde kostet ham hele hans disponible Kapital, og han havde endog maattet tage be- tydelige Laan hos Familien. Efter Fastlandsspærringens Bortfald i 1813 fandt det engelske Støbestaal tilmed atter uhindret Adgang til det tyske Marked. Men værst af alt var dog Brødrene von Kechels fuldstændige Uduelighed med Hensyn til det Arbejde, de havde paa-