Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ARMSTRONGS KANONER 303 Kamp med de mange Vanskeligheder, som denne helt nye Opgave medførte, lykkedes det ham at fremstille en brugbar Kanon, som i Juli 1855 blev afleveret til Hærledelsen. Kanonen, der var dannet af et riflet indre Rør, omgivet af paakrympede Smedejærns-Cylindre, vejede kun en Ottendedel af de i Slaget ved Inkerman anvendte Ka- noner, men skød ganske vist ogsaa med meget mindre Projektiler. I Militærkredse talte man foragteligt om Armstrongs »Knaldbøsse«, og den Komité, der skulde prøve den, var ikke tilfreds med Resultatet; men efter at han havde fremstillet en 18-Pundiger og faaet den prø- vet sammen med en 32-Pundiger af Hærens Kanoner, afgav Komi- téen fire Aar efter Inkerrnanslaget en gunstig Rapport om Armstrongs System. De mellemliggende Aar havde været en bevæget Tid for Opfinde- ren, der oplevede mange Fataliteter under sine Skydeforsøg paa Slet- ten ved Jesmond, hvor han boede; men da Regeringen havde antaget hans System, hyldedes han med stor Begejstring som en Fædrelandets Frelser. Utvivlsomt kunde han have faaet et stort pekuniært Ud- bytte af sin Opfindelse, om han havde villet, men lian foretrak at skænke Staten sit Patent og tiltraadte i 1859 en Stilling i Krigsmini- steriet som »Riffelskyts-Ingeniør«. Kanonfabrikation var som før nævnt noget helt nyt for Elswick- værkerne, og da Armstrong kom til sin første Tegner Hoskins og vilde have ham til at arbejde paa Kanontegninger, afslog han dette be- stemt, da han var Kvæker og derfor ikke kunde have med Krigsvæsen at gøre, et Argument, hans Chef maatte bøje sig for. Efter Antagel- sen af Systemet havde Elswickfabrikkerne i tre Aar fuldt op at gøre med de ny Kanoner, men denne korte Blomstringsperiode skulde snart faa en Ende. Visse Mangler ved Kanonerne i Forening med Militær- etatens Konservatisme samt Besparelseshensyn og forskellige Riva- lers lidet velvillige Kritik hidførte i 1862 en Boykotning af Elswick- fabrikkerne. Krigsministeriet gik delvis tilbage til den gamle For- ladetype, og Armstrong opgav sin Stilling i Krigsministeriet for atter personligt at deltage i Ledelsen af Elswickfabrikkerne, hvor den ledende Chefs Fraværelse var begyndt at blive ret følelig. Først seksten Aar senere tvang de Forbedringer, der var indført ved de Armstrong’ske Typer, Krigsministeriet til atter at forlade de gammeldags Konstruk- tioner og træde i Forbindelse med Elswick. Armstrong havde imidlertid gennem Leverancer til fremmede Lande lagt et solidt Grundlag for sit Firmas Opblomstring; kun de Krupp’ske Fabrikker kan opvise et Sidestykke til den Fremvækst og de Udvi- delser, Elswickselskabet undergik de paafølgende Aar. Ved sin Start