304
WILLIAM ARMSTRONG
i 1848 havde det en Aktiekapital paa 20 000 Pund Sterling, ejede 2
Hektar Land og beskæftigede 25 Mand, der tilsammen lønnedes med
2500 Pund om Aaret og havde nogle faa Ordrer at udføre; 60 Aar se-
nere var Kapitalen mellem 6 og 7 Millioner, og Anlægget strakte sig
nu over 120 Hektar Land; samtidig var Antallet af Arbejdere og Funk-
tionærer vokset til 25 000 Mand, som oppebar langt over halvanden
Million Pund i aarlig Løn. Der er vel faa Mænd, det være sig Opfin-
dere eller »Industrifyrster«, som har oplevet at se saa store Resultater
af deres Virksomhed. Naturligvis maa Armstrong dele Æren for dem
med sine Medarbejdere; men han forstod at vælge de rette Mænd.
Armstrong var en høj og slank Skikkelse og havde et vindende
Væsen. Til sine Arbejdere stod han som Regel i godt Forhold, selv
om Stridigheder om Arbejdstid o. a. ikke udeblev. Han sørgede for
gode Skoler til dem og indførte filantropiske Foranstaltninger.
Det mest udprægede Træk i hans Karakter var maaske hans Ud-
holdenhed. »Vi, som har haft Lejlighed til at beundre Deres ukue-
lige Udholdenhed, den Iver og Energi, hvormed De forfølger de Maal,
De har sat Dem, selv under de vanskeligste Forhold; som saa ofte har
set, hvorledes Skuffelse og Fejlslag blot har været Dem en Spore til
fornyede Anstrængelser, føler os uvilkaarlig dybt interesserede i Deres
sejrrige Fremgang og glæder os oprigtigt med Dem,« hedder det i en
Adresse, hans Medarbejderstab overrakte ham, da han 1887 i sit 77.
Aar blev ophøjet i Adelsstanden som Lord Armstrong. Han døde
den 27. December 1900.