Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BOULTONS FORRETNING 27 Natur. Han besluttede tværtimod at anvende sine Midler paa en stor- slaaet Udvidelse af Forretningen. Han opførte i dette Øjemed ved Soho 3—4 Kilometer Nord for Birmingham en stor fortrinlig udstyret Fabrik med Arbejdsplads for op mod tusind Mand og flyttede alt sit Værktøj og Maskineri hertil. Bygningen og dens Udstyr kostede over 300 000 Kr. Samtidig optog han i Firmaet en Kompagnon, John. Fothergill, der havde et godt Kendskab til Markedet i fremmede Lande, og med hans Hjælp oprettede Boulton Agenturer i mange Byer paa Fastlandet. Tillige gjorde han alt, hvad han kunde, for at hæve Fabrikkens Anseelse. Varerne, der udgik fra den, skulde ikke blot være godt Ar- bejde, men ogsaa tilfredsstille den gode Smags Krav. Han indkaldte i dette Øjemed dygtige Arbejdere fra fremmede Lande, indkøbte tal- rige Kunstgenstande, som kunde tjene som Forbilleder, og tog Kunst- nere i sin. Tjeneste. Resultatet af disse omfattende og vidtskuende Forholdsregler var, at Sohovarer — Filigransager og indlagt Arbejde, Knapper, Spænder, Urkæder, Pletsager, Lysestager, Urner o. m. m. — spredtes ud over Evropa, og at Soho inden mange Aar var gaaet havde vundet Ry som et af de fineste Industricentrer i England og blev besøgt af talrige frem- ragende Udlændinge. En ikke ubetydelig Forretningsgren i Birmingham var Fremstilling af falske Mønter til England og Udlandet. Boulton, fik ogsaa Ordrer af denne Art fra Frankrig; men han afviste dem med Foragt, ligesom lian i det« hele taget holdt alt, hvad der havde det fjærneste Anstrøg af Uhæderlighed, fjærnt fra sin Forretning. I Løbet af de 5 Aar fra 1763 til 1767 steg Firmaets Salg fra 125 000 Kr. til over en halv Million. Denne stærke Vækst krævede imidlertid kostbare Udvidelser, og Boulton maatte binde store Kapitaler — egne og laante — i Forretningen, hvad der ikke var uden Fare. Under en Handelskrise i 1772 kom han i ret alvorlige Vanskeligheder, som han dog fik klaret. Samtidig med at Boulton sørgede for sin store Forretning, fandt han Tid til at dyrke sine naturvidenskabelige Interesser. Han samlede saaledes Forsteninger og studerede Mineralogi; han eksperimenterede med Luftarter, han grundede over Muligheder for at forøge Projek- tilers Kraft og studerede i den Anledning Newtons Skrifter. Det Emne, som interesserede ham allermest, var dog maaske Damp- maskinens Forbedring, en Sag der ogsaa var af største Betydning for hans Fabrik. Drivkraften til Maskinerne i denne ydedes af Vandhjul;