Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

308 HENRY BESSEMER Bessemer gav sig imidlertid til at forklare Sagens Sammenhæng, og efterhaanden som han udviklede sine Planer til at forhindre Falsk- nerier opklaredes Presleys Ansigt. Han bad Bessemer komme igen, og de traadte nu i Forhandling om Sagen. Presley fortalte Bessemer, at han troede de Bedragerier, der gik i Svang, foraarsagede et aar- ligt Tab af 100 000 Pund Sterling, og efter at have drøftet Sagen med Ministeren meddelte han Bessemer, at Regeringen havde antaget hans System, og at han muligvis vilde blive ansat som Stempelinspektør med en Løn af 10—12 000 Kr. Den 20-aarige Mand var naturligvis straalende henrykt og for- talte nu endelig den unge Pige, han var forlovet med, hvad der var i Gære. Da han udviklede for hende, hvorledes man tidligere til Perga- mentdokumenter havde befæstet Stempelbaand, som ofte af Falsknere blev fjærnet og anbragt paa andre Dokumenter, hvad der nu skulde forhindres ved hans System, bemærkede hun, at man jo blot kunde sætte Dato paa Stemplerne, da de saa ikke kunde anvendes paa se- nere Dokumenter. Bessemer saa straks, at det var en rigtig Tanke; men at lave særlige Stempler for hver Dato lod sig naturligvis ikke gøre. Han udtænkte saa en Metode, hvorved der skulde bruges Stempler med omskiftelige Datomærker. Skønt hans tidligere Planer herved kuldkastedes, følte han sig forpligtet til at forelægge denne nye, simp- lere og billigere Plan for Presley, som med Iver gik ind paa den. Un- der disse Omstændigheder kunde man imidlertid undvære Bessemers direkte Medvirken til Gennemførelsen af Sagen, og Presley gik nu bort fra Forslaget om den nævnte Inspektørstilling; men naturligvis skulde Bessemer nok blive belønnet paa anden Maade. Et Par Maa- neder efter vedtog Parlamentet en Lov, hvorefter alle de gamle Stemp- ler blev indkaldt til Erstatning med nye Datostempler. Men Bessemer blev stadig holdt hen med Undskyldninger og halve Løfter; han saa hele Sagen efterhaanden glide ud af sine Hænder og opgav tilsidst at minde Stempeldepartementet om den. Han var for stolt til at til- trygle sig som en Gunst det som var hans gode, naturlige Ret. Først 45 Aar efter, da han var blevet en rig og anset Mand, bragte et Sammenstød med Myndighederne i en anden Sag ham til at frem- drage denne gamle Historie og kræve Oprejsning for den Uret, der var gjort mod ham og hans nuværende Hustru. I et Brev til Lord Bea- consfield derom skriver han bl. a.: »Hvem kunde vel i sine vildeste Drømme have antaget, at et af de ældste Departementer i Staten skulde blive saaledes opskræmt, at det skyndsomst maatte henvende sig til Lovgivningen for sin Sik- kerheds Skyld, og at Tabet af store Summer aarlig kunde forhindres