Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

318 HENRY BESSEMER senere Mushet, der var kommet i Trang, en aarlig Understøttelse paa 5—6000 Kr. til hans Død i 1891. Værre end Patentangreb af forskellig Art var dog den Omstæn- dighed, at Bessemer havde undervurderet Vanskelighederne ved Sa- gens praktiske Gennemførelse. Han havde set de store Fordele, hans Princip rummede, og de mægtige nye Muligheder, det aabnede for Jærnindustrien, og han var uden Fagmænds Hjælp naaet saa vidt i dets praktiske Udførelse, at Resultaterne syntes meget lovende. At de endnu lod meget tilbage at ønske med Hensyn til det frembragte Jærns Egenskaber o. a., stod for ham som det underordnede. Det skulde nok blive bedre, naar han nu overgav Metoden til Fagfolk, der kunde gennemarbejde alle Detailler. I Tillid hertil havde han i sit Cheltenham-Foredrag fremstillet Sagen i et rosenrødt Skær, saa at Tilhørerne havde faaet det Indtryk, at det blot gjaldt om at gribe til. For Bessemer kom det som Tordenslag fra en klar Himmel, da der fra forskellige Steder indløb Efterretninger om, at Forsøgene var faldet højst uheldigt ud og havde givet et ubrugeligt Produkt. Sær- lige Omstændigheder — navnlig den gunstige Beskaffenhed af det ganske tilfældigt valgte Raajærn — havde bevirket, at hans egne tid- ligere Forsøg havde givet forholdsvis gunstige Resultater; men de var ikke almengyldige. Begejstringen for Sagen afløstes hurtigt af den yderste Mistillid, og dens Ophavsmand fik en haard Medfart baade i Dagspressen og den tekniske Presse. Et Sted betegnedes Opfindelsen som »et straalende Meteor, som var faret et kort Stykke hen over Me- tallurgiens Himmel og derefter havde opløst sig i Gnister for sluttelig fuldstændig at forsvinde i Mørket.« Bessemer vilde dog ikke opgive Troen paa sin Sag. Af de 27 000 Pund Sterling, han havde faaet ind fra engelske Jærnværker, satte han for alle Tilfældes Skyld 10 000 fast for sin Familie. Hvad han havde i Behold af Resten, anvendte han til en ny Række af kostbare For- søg; men det gik kun smaat fremad. »Undertiden medgik der flere Uger til at udføre og opsætte et Ap- parat til Prøve af en ny Teori,« skriver Bessemer, »og altfor ofte hændte det, at det første Forsøg straks slog de store Forventninger til Jor- den, saa at vi maatte begynde ad en anden Vej. Saaledes gik Uge efter Uge med en Række af nye Haab og sønderknusende Nederlag, kun af og til afbrudt af Tegn paa Fremskridt .... Den store Formue, som havde syntes næsten at ligge i min Haand, var nu langt borte; mit Navn som Ingeniør og Opfinder havde lidt meget ved mine Pla- ners Stranding. De som mest havde frygtet for den Omvæltning, der