Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

TRIUMF OG FORTRYDELSE 317 begejstrede Ord om det nye, her var fremkommet. Tilsidst sagde han: »Jeg kan ikke lade være at nævne, at jeg for nogle Aar siden tog Pa- tent paa en Metode, hvorved der under Pudlingsprocessen blev blæst Damp ind gennem den Stang, hvormed Omrøringen udføres. Man kan kalde dette et Skridt paa Vejen; men Mr. Bessemer er naaet Mile længere frem, og naar jeg kommer hjem fra dette Møde, kan jeg søn- derrive mit Patent, der nu er til ingen Nytte.« Disse Ord, der vidnede om et Storsyn og en Resignation, som man næppe vilde træffe hos mange Opfindere, fremkaldte stormende Bifaldsraab. Straks efter rejste Budd, der om Morgenen havde let af det bebudede Foredrag, sig op og tilbød gratis at stille sit Jærnværk til Disposition for Bes- semer til Forsøg i det store. Faa Dage efter Mødet blev Bessemers Forsøgsanlæg i Baxter House besøgt af mange fremragende Mænd indenfor Jærnindustrien, og fem Jærnværker erhvervede sig i den følgende Tid for betydelige Sum- mer Ret til at anvende Bessemers Proces for hver sin Del af England. En af dem bød ham omtrent en Million Kr. for alle hans engelske Pa- tenter paa Jærn -og Staalomraadet; men Tilbuddet blev afslaaet. Bessemer fik dog snart Grund til at fortryde, at han havde ladet sig bevæge til saa hurtigt at kundgøre sin Opfindelse, der, endnu var paa Forsøgsstadiet, for Verden. For det første flokkedes Ulvene, der lugtede Bytte, om hans Patent og søgte paa forskellige Maader at om- gaa det eller at spærre Vejen for det. En Opfinder vilde suge Luft op gennem det smeltede Raajærn i Stedet for at blæse den op; en anden vilde blæse Luften ned ovenfra; én vilde lufte Jærnet ved at lade det løbe ned over Trappetrin, en anden ved at lade det falde som en Regnbyge ned i en Skakt. Da Patentet kun omtalte Omdannelsen af Raajærn, fandt én paa som Raamateriale at anvende Smedejærns- affald, som bragtes til at optage Kul; da dette ikke kunde kaldes Raa- jærn, mente han at kunne anvende Bessemerprocessen derpaa. En kyndig Fagmand, Robert Mushet, der forudsaa, at Bessemer ikke kunde undvære Manganforbindelser som Tilsætning ved sin Staal- fremstilling, udtog faa Uger efter Cheltenhammødet et Patent paa Mangantilsætning ved Processer, hvor Gennemblæsning af Luft gen- nem smeltet Raajærn anvendtes til Staalfremstilling. Mushet havde undgaaet at nævne Bessemers Navn, men i Stedet fremdraget en vis Martien, der havde taget et Patent, som for en flygtig Betragtning syntes at rumme Bessemers Princip. Da Manganets Betydning for Fremstilling af godt Staal var godt kendt i Forvejen, maa Mushets Patent nærmest betegnes som et rent »Spærrepatent«. Det lykke- des dog ikke Mushet at spærre Vejen for Bessemer, men denne gav