Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

SKUFFELSER OG SEJR 319 truede deres Interesser, følte sig fuldstændig beroligede og kunde nu trygt spotte over mine forgæves Anstrængelser; og hvad der var meget værre: mine bedste Venner forsøgte ved stærke Argumenter at be- væge mig til at afstaa fra et Foretagende, som alle ansaa for ganske haabløst. Det var i Virkeligheden en haard Prøvelse. Jeg var nær ved at miste min Selvtillid og at lade min egen Overbevisning vige for de andres Ræsonnementer. De, som var mig nærest og kærest, sør- gede over min stædige Udholdenhed. Men hvad skulde jeg gøre. Jeg havde det mest uomstøde- lige Bevis for Rigtigheden af det Princip, der dannede Grundlaget for min Opfin- delse, og med denne Viden kunde jeg ikke bringe det over mit Hjærte at bort- kaste Udsigten til Berøm- melse og Rigdom og lade Resultaterne af Aars Ar- bejde og aandelig Spænding i Stikken og derved erklære mig for slaaet og overvun- det. Lykkeligvis var Enden nær.« Efter at Bessemer havde faaet fint svensk Raajærn til Raadighed, opnaaede han SäcL gode Resulta/ter, a>t Henry Bessemer. 1813—1898. han mente Tiden var kom- met til atter at gaa -til Jærnværksejerne; men disse havde nu faaet en saadan Mistillid til Bessemer og hans Metode, at ingen vilde have med ham at gøre. Han greb da til den Udvej selv sammen med sin Kompagnon Longsdon og sin Svoger William Allen at oprette en Staal- fabrik i Sheffield, Støbestaalets Hjemstavn, og fra denne Fabrik ud- gik snart Staal, som kunde træde i Konkurrence med saa vel Støbe- staal til Værktøj o. desl. som Svejsjærn og Svejsstaal til grovere Masse- forbrug. Det var i Løbet af 1858, Staalfabrikken oprettedes. I samme Aar var der imidlertid ved Edsken i Sverrig opnaaet fortrinlige Resulta- ter ved Bessemermethoden gennem Forsøg af G. F. Göransso n. Denne havde erhvervet en Part af Bessemers svenske Patent og i 1857 besøgt Bessemer for at blive indviet i Fremgangsmaaden. Hans ihær-