Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

320 HENRY BESSEMER dige Forsøg lykkedes først fuldt ud efter at han i Sommeren 1858 havde indført den væsentlige Ændring af Lufttilførslen, at han gjorde Blæse- rørenes Mundinger større, men til Gengæld satte mindre Pres paa Blæse- vinden. Herved kom Göransson ud over Vanskelighederne og førte Sa- gen ind i et praktisk Spor. Da Göransson stod i Forbindelse med Bes- semer og sendte Partier af det fremstillede ypperlige Staal over til ham, maa man gaa ud fra, at Bessemer ogsaa er blevet bekendt med den foretagne Ændring, og der er rettet haarde Angreb paa hans Ka- rakter, fordi han ikke har ydet Göransson den Anerkendelse og Tak, som hans store Fortjenester af Sagens Fremme gav ham Krav paa. Naar det hævdes, at Bessemer uden Göranssons Hjælp maatte have opgivet sin Sag, maa denne Paastand dog vist optages med meget Forbehold. Selv om Bessemer endnu i 1858 kæmpede med mange Van- skeligheder, var han dog saa langt fra at opgive Sagen, at han som nævnt tværtimod var i Færd med at anlægge et Staalværk i Sheffield. I hvert Fald er det at skyde langt over Maalet, naar Forfatteren af en anset svensk Metallurg! udnævner Göransson til Bessemermeto- dens virkelige Ophavsmand! og Gennemfører. At Bessemer ikke alene er Metodens Ophavsmand, men ogsaa liar en. stor Andel i Æren for dens praktiske Gennemførelse, synes det umuligt at bestride, hvor af- gørende Betydning Göranssons Indsats end kan have haft. Alligevel kan det ikke fragaas, at Bessemer i sin Selvbiografi be- gaar en Fortielse, idet han ved Omtalen af Göransson, siger, at denne holdt sig nøje til den i Cheltenham Foredraget beskrevne Fremgangs- maade, men ikke nævner hans selvstændige Bidrag til dens Udform- ning. Da nu desuden Göransson, inden han sejrede, maatte kæmpe en haard økonomisk Kamp, samtidig med at Bessemer høstede baade Hæder og Rigdom i rigt Maal, kan man forstaa, at Harmen let kan lægge Göranssons Kandsmænd vel stærke Ord i Munden. Med Aaret 1859 begyndte Bessemers sunkne Stjerne atter at stige. Den billige Staalfremstilling ved hans Metode gjorde det muligt foi hans Firma at underbyde andre Staalfabrikanter og dog tjene ud- mærket. Endnu i 1859 gav Staalfabrikken vel Underskud; men da Firmaet 14 Aar efter dets Grundlæggelse blev ophævet, solgtes Vær- ket for en Sum 24 Gange Anlægskapitalen, og i Udbytte var der i Aarenes Løb udbetalt en Sum 55 Gange den anvendte Kapital. Til- lige tjente Bessemer store Summer paa sit Patent. Let var det ikke at faa de konservative Englændere til at bruge det nye Staal. Da Bessemer foreslog en anset Jærnbaneingeniør at bruge Skinner af Bessemerstaal, saa han forfærdet og bebrejdende paa ham og spurgte: »Mr. Bessemer, ønsker De at se mig dømt for Manddrab«.