EFTER SEJREN
321
Den paagældende Ingeniør gik dog ind paa at prøve Staalet og lod
sig omvende af Resultatet. Men baade i Hærledelsen og Flaadeledelsen
mødte Bessemer forstokket Modstand. Hans Forsøg paa at faa sit
Staal indført som Kanonmetal strandede i aarevis navnlig paa illiam
Armstrongs Forkærlighed for sine Smede]ærnskanoner. Og i Flaaden
blev man ved at holde sig til Smedejærnet, længe efter at der var bygget
Bessemers Observatorium.
store Skibe af Bessemerstaal til Englands Handelsflaade og i Frankrig
ogsaa til Marinen:
Det er imidlertid ikke Hensigten at følge Bessemerprocessen paa
dens Sejersgang gennem Verden, og hvad Bessemer selv angaar, da
er den interessanteste Del af hans Liv afsluttet med. denne lians stør-
ste Opfindelses Gennembrud.
Det vilde stride for stærkt mod hans Natur fuldstændig at holde
sig til denne ene Sag, og i en Liste over 11/ af hans Patenter, der fra
1855 i en Aarrække alene vedrører Jærnindustrien, træffer vi fra Slut-
ningen af Tresserne atter Sager fra andre Omraader. Den Sag, der op-
tog ham. mest, var Tilvejebringelsen af et Skib, hvor Passagererne kunde
Q1
Opfindernes Liv. I