SVEND FOYN
Han fik snillets vuggegave,
seerblikket, som kan læse
skarpt, hvad andre knapt kan stave,
tiltaksdriften, viljen, modet,
som gjør streng og kort for hodet,
naar i motbør vei maa brytes,
førend seirens frugt kan nytes.
Norges Sft:J1892 —
Skjønt Svend Foyn i folkebevidstheten staar som den vovsomme
sjømand og banebrytende fangstmand, var han dog inderst inde en
utpræget opfindernatur — ja, det er opfinderen i ham som har lagt
grundlaget for alt det, han siden skapte, og som har muliggjort, at
han for den nulevende siegt staar som den mest kjendte og mest po-
pulære skikkelse i norsk næringslivs historie.
Han har faat denne plass fordi han som ingen anden har brutt baner
for vor indeklemte foretaksomhet og skapt en ny næringsgren, som
netop kaldte paa det mest utprægede i hele den norske folkekarakter.
Han var nemlig som opfinder ikke av den stille, indadvendte type,
som sitter i sit arbeidsrum og ruger over spørsmaalene og løser paa
knuterne. — Han var til det yderste utadvendt. Alt skulde omsættes
i praktisk bedrift og levende liv med en gang.
Det han tegnet, modelerte og eksperimenterte med om vinteren
skulde næste sommer skape værdier oppe i Nordishavet. — Ellers
dudde det ikke til noget, men maatte gjøres om — straks!
Hans begavelse har først og fremst ligget i dette, at han hadde
en hel og ubændig vilje — like til det trodsige —, en vilje, som aldrig
ga op før maalet var naadd. Jonas Lie har kaldt ham et viljegeni,
— og uttrykket er betegnende.
Han gjenkalder i erindringen de gamle vikinger med de sterke ut-
færdslængsler og trangen til eventyr og bedrift.
Der laa Nordhavet med is og taake og herjende storme. Det gav
intet, men krævet kun —- menneskeliv og menneskelykke! For Svend
Foyn steg saa drømmen om at nyttiggjøre dets store værdier. De
21*