Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

340 SØREN HJORTH Naar man hører om dette Fejlgreb, er man tilbøjelig til at dømme Hjorth ud fra vor Tids Forudsætninger. Herved vil man imidlertid gøre sig skyldig i stor Uret imod ham. Den Læresætning, at Energimængden i Naturen er uforanderlig og følgelig et Perpetuum mobile en Umulig- hed, har vor Generation indsuget med Modermælken. Anderledes med Hjorth. Det var først i 1840’erne, at Mayer, Joule og Stadsingeniør Colding i København fremsatte deres Teorier om Energiens Bestaaen, at Varmen har sit Arbejdsækvivalent og omvendt Arbejdet sit Varme- ækvivalent. Disse Teorier trængte dog kun yderst langsomt igennem, cndogsaå blandt Videnskabsmænd. Det er da ikke at undres over, at en Mand som Hjorth, der ikke var særlig videnskabelig funderet, havde ondt ved at tilegne sig den nye Teori; som andetsteds nævnt var ogsaa John Ericsson inde paa lignende Fantasier. Den instinktmæssige Fø- lelse af at være inde paa et haabløst Omraade, inde paa det umulige, som man maaske kunde have ventet at finde, kendte Hjorth ikke. Langt snarere skjulte den nye vidunderlige Kraftform for ham uanede Muligheder, som det blot gjaldt om at fravriste Naturen. Led Hjorth saaledes Forlis paa sin store Tanke, fandt han dog nyt Land, frugtbart for senere Slægter. Hans ufortrødne Iver førte ham, som Ørsted havde anet, trods hans uvidenskabelige Midler ind paa den Vej, som har ført til Nutidens glimrende Resultater. Ingen af Hjorths første Interessenter var med i hans sidste Maski- ner. Maaske er det paa Grund af hans ovennævnte forkerte Ide. Kun en af hans engelske Venner bevarede sin Hengivenhed for ham og sm Tro paa ham til det sidste, Wm. Macredie i Melbourne. Han var altid interesseret i Hjorths Foretagender og stod ham ogsaa nær i religiøs Henseende. Hjorth var meget bekymret for sin Fremtid, da han vendte hjem fra England, han stod uden Erhverv, følte sig trykket af Fattigdom, hans Helbred var ej heller det bedste og hans før saa sirlige Haand- skrift var blevet usikker. Det hjalp ham ikke, at Parthaverne kort efter hans Hjemkomst til Danmark ønskede at faa Maskinen patente- ret i Danmark og Frankrig og derved viste, at de havde Tiltro til denne Maskine, det var ligefuldt trangt for ham. Han maatte nu til at skaffe sig et Erhverv og søge nye Forbin- delser. I 1857 blev han Repræsentant for Cyclops Staalfabrik, Charles Cammell i Sheffield, og i 1859 søgte og fik han Bevilling som Transla- tør i det engelske Sprog i København. Endelig havde han en Slags Ingeniør- og Patentbureau, idet han hjalp Udlændinge med at faa Ene- retsbevillinger, arbejdede for nye Bane- og Broanlæg m. m. I Apn