Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

HJORTHS PERSONLIGHED 341 Søren Hjorth. 1801—1870. 1860 ansøgte han Regeringen om at faa en Ansættelse, hvorved han kunde bidrage til Jærnbaners Anlæg her i Landet, og henviste sam- tidig til sine tidligere Fortjenester paa dette Omraade. Da han endnu et Aar efter ikke havde faaet nogen Stilling, anmodede han om i Fald en saadan Stilling ikke kunde gives ham, at faa en aarlig Understøttelse. Da »Ideen til den sjællandske Jernbanes Anlæg saa- velsom til Banens Hovedretning for en væsentlig Del skyldes Sekre- tær Hjorth........og der ogsaa maa tilskrives ham en ikke ringe Andel i Foretagendets Gennem- førelse«, indstilledes Hjorth til en Understøttelse paa Finans- loven 1861—62. Han erholdt dette Aar og de følgende til sin Død 500 Rd. Hjorth var i 1845 blevet gift med en Enke og derved Stedfader til to Døtre. Selv blev han barnløs. Alt tyder paa, at han i Hjemmet saa vel som ude har været meget skattet. Han var altid elskværdig og hjælpsom, selv om han skulde biinge et stort personligt Offer. I Selskab vakte han Opmærk- somhed ved sin Ævne til at fængsle og ved sin alsidige Vi- den. Af Vækst var han lille -— et Par Tommer under Mid- delhøjde — maaske var det af denne Grund, at han altid gik med høje Hæle og høj Hat. Hans Lød var frisk, Øjnene graalige og hans Haar graanet, allerede da lian var midt i Halvtredserne. Det følger af sig selv, at i en saa knap Tid som den ovenfor skil- drede blev der ikke godt Raad og ikke megen Tid til at sysle med Eks- perimenter. Dog har han faaet Lejlighed til at foretage nogle Under- søgelser over en Magnets Bæreevne ved Orlogsværftet, og i 1867 fik lian bygget en Maskine til Pariserudstillingen. Skønt han i omtrent alle sine Skitsebogsprojekter fra 1851 til 1870 har anvendt Dynamo- princippet, blev den omtalte Maskine — rimeligvis ti] Dels af Mangel paa Penge — ikke udført efter dette Princip.