Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

342 SØREN HJORTH Maskinen blev bygget ind i en Kapsel og sendt til Udstillingen Paris 1867. Hjorth var meget forsigtig, at ikke hans Omgivelser s u e faa for meget at vide om hans Opfindelser. Selv rejste han til Pans i Slutningen af April. Maskinen havde lidt noget undervejs og maatte sættes i Stand i Paris, hvorved den kom noget sent frem. Dog naaede han at faa den med under Juryens Bedømmelse, Der blev gjort et For- sø« paa galvanisk Udfældelse, som lykkedes fortrinlig. I Paris traf han sammen med en vis Granier, der senere udbad sig Titlen af hans Kompagnon, en tarvelig Æventyrer, hvis Ærgerrighed det var at blive Ridder af Dannebrog. Man kan kun beklage, at denne Mand fik saa stor Magt over Hjorth og forstod at forblinde ham. En af Granier udgivet Brochure »Batterie magnéto-électnque de boren Hjorth? er et Aktstykke af den tarveligste Art, ved Gramers Fræ - hed og Uvidenhed opblæst til at være et videnskabeligt Værk. Ved Graniers Hjælp kom Hjorth i Forbindelse med forskellige Elektrikere og Videnskabsmand, blandt hvilke den bekendte Samuel B Morse, som ganske vist anbefalede Hjorths Maskine, men dog tog Forbehold overfor hans Tanke om at vinde Energi. Han henvendte sig ogsaa til Kejser Napoleon III, der lod hans Maskine undersøge af den bekendte Professor Jamin og andre sagkyndige De maalte Pol- spænding og Strømstyrke; men skønt de udtalte deres Tilfreds e med de Resultater, der opnaaedes med Maskinen, fik Hjorth dog ikke den Støtte til Udførelsen af en større Maskine, som han havde an- modet Keiseren om. . Paa Udstillingen vakte en af Ladd udstillet Dynamo stor Opsigt. Maskinen havde to Elektromagneter og to Ankere; fra det min s e Anker førtes Strømmen omkring Elektromagneterne og fra det største Anker blev Strømmen taget til den ydre Strømkreds, f. Eks. til Lys. Maskinen var altsaa bygget efter Dynamoprincippet For at gøre Fordring paa Prioriteten paa dette Princip henven . Hjorth sig til den fremragende Fysiker Grev Th. du Moncel, den se- nere Udgiver af »La lumiere électrique«. Da Hjorth ikke selv kunde Fransk, skete Henvendelsen gennem en Mellemmand, rimeligvis Granier. Denne Henvendelse førte des- værre ikke til, at Hjorth fik sin Prioritet anerkendt, idet Mellemman den ikke var tilstrækkelig inde i de elektriske Spørgsmål hvorom det drejede sig. Dette fremgaar af en Artikel, som Grev du Moncel skrev i ovennævnte Tidsskrift i 1883, efter at en Englænder havde paapeget Hjorths Prioritet. Du Moncel giver i denne Artikel Hjorth den Op-