Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ANERKENDELSE AF HJORTHS PRIORITET 343 rejsning, der tilkom ham og betegner ham som den »virkelige« Opfin- der af Dynamoprincippet. Efter Kejserens Afslag og Besøget hos Grev du Moncel rejste Hjorth hjem, nedbøjet af Sygdom og Skuffelser. Han forsøgte endnu en Gang at skaffe de nødvendige Penge til videre Eksperimenter, men. det gik langsomt, og der var mange Vanskeligheder at kæmpe imod. Ej heller var Hjorth ved godt Helbred, og hans Arbejdskraft blev snart brudt. Han døde den 28. August 1870. Det lykkedes ikke den utrætteligt ar- bejdende Mand at se eller høste Frugter af sit Arbejde for Elektricite- tens Udnyttelse — maaske satte han sit Maal for højt. Den grundige Viden og det skarpe Blik, som hindrer i at fejle, besad Hjorth ikke, men hans Udholdenhed, hans Stræbsomhed og hans Ofre maa paa- s kønnes. Christian Sørensen. I en Kælder i en af Københavns Fattiggader, St. Gertrudsstræde, fødtes den 7. Maj 1818 den Mand, som har Æren for, hvad man sik- kert tør kalde den sindrigste og smukkeste rent mekaniske Opfindelse, der nogensinde er gjort i Danmark. Hans lader var Arbejdsmand, hans Moder klinkede Porcelæn og til hans fattige Oprindelse svarede ogsaa hans jævne Navn Christian. Sørensen. I sin Barndom levede lian en fattig Drengs Liv. Han maatte tidlig være med at tjene til Føden, bl. a. som Hjælper hos en Væver, og kun om Aftenen gik han i Skole. I 13-Aars Alderen blev han sat i Lære hos en Guldsmed. Da han havde været her 1 % Aar, og hans Mester ikke vilde give ham nogen Løn, tog han mod et Tilbud om 6n Plads hos en norsk Guldsmed, men medens han gik og ventede paa Skibslejlighed, tog han for at tjene no- get i Ventetiden Plads som Lærling hos en Bogtrykker, og der blev han i Stedet for at rejse til Norge. Saaledes bragte Tilfældet ham ind paa den Løbebane, der skulde føre ham til Opfindelsen af en Sættemaskine. Allerede i sin Barndom havde han været tilbøjelig til at grunde over mekaniske Problemer, og i Aarenes Løb udkastede han I laner til mange forskellige Maskiner, der dog ikke kom længere end paa I. a- piret. Idéen til Sættemaskinen fik han i sit 20. Aar og derefter anvendte han i en Aarrække ethvert ledigt Øjeblik til Spekulationer, regninger